Sandkatten er mindre end den almindelige huskat og dermed en af de mindste vildtlevende kattearter.
Sandkatten er sandfarvet med en lidt mørkere tone på ryggen og en lysere underside, der gør, at den falder godt sammen med omgivelserne, og derved kan kamuflere sig. Farven varierer fra matgul til grålig, med mørke vandrette striber omkring halen og på benene. Kinderne og ørerne har mørke eller rødlige aftegninger, mens hagen, halsen og bugen er hvid. Kroppen og poterne er dækket med tyk pels, der isolerer mod underlagets ekstreme varme og kulde, alt efter tidspunktet på døgnet. Håret på poterne fungerer desuden som ”snesko”, så poterne ikke synker ned i sandet. Når sandkatten trykker sig mod underlaget og sidder helt stille, er den næsten usynlig for nogle af sine værste fjender, herunder sjakaler, ulve og rovfugle. Ørerne er brede og korte, og hørelsen er ekstremt fintfølende, hvilket giver en god tilpasning til natlig jagt.
Sandkattens føde består primært af små gnavere, såsom springmus og ørkenrotter, men den tager også jævnligt både fugle, slanger, edderkopper, skorpioner, firben og andre små ørkenlevende dyr.
Sandkatten lever i ørkener samt tørre stenede områder i det nordlige Afrika, Israel og på den Arabiske halvø. Med forskellige tilpasninger er sandkatten stærkt specialiseret til at leve i de ekstremt varme og tørre miljøer, hvor temperaturerne kan stige til over 50 grader om dagen, og falde ned til under frysepunktet om natten.
Om sommeren når det er varmest, er sandkatten mest aktiv om natten, mens den er dagsaktiv om vinteren. Som hos stort set alle andre kattedyr lever sandkatten alene, og voksne individer mødes kun under parringstiden i marts og april måned. Trædepuderne på poterne er dækket af 2 cm. lange hår, der dels sikrer sandkatten et bedre fæste i tørt og løst sand, samt beskytter poterne mod det brandvarme underlag. Pelsen er tyk og tæt, og isolerer sandkatten mod både varme og kulde.