Afrikas maraton-løber

Værd at vide om afrikansk vildhund

Vildhunden hedder Lycaon pictus på latin og det betyder ”den malede ulv”. Det latinske navn har vildhunden fået på grund af den flotte pelsfarve, der består af blandede pletter i alle nuancer fra hvid, over brun til sort. Snuden er sort og halespidsen er hvid på alle individer, men pletter og mønster på kroppen er unikt. På trods af det latinske navn er vildhunde kun fjernt beslægtede med ulve og sjakaler, og adskilte sig som art for mere end 3 millioner år siden.

Ørene er store og runde, og kroppen er slank med lange og kraftfulde ben. Vildhunden er meget social og lever i grupper, der styres af et ”førerpar”. En hun-vildhund kan få helt op til 20 hvalpe i et enkelt kuld, men 8-10 unger er normalt. Der er normalt kun førerparret i gruppen der yngler, men ganske som det ses i en ulveflok, hjælper hele gruppen hinanden med at tage sig af de mange livlige og sultne hvalpe. Når dyrene kommunikerer med hinanden, bruger de blandt andet karakteristiske, højfrekvente lyde, kropssprog og duftstoffer.

Vildhunden er en ”maratonløber”, hvilket betyder, at den løber sit bytte træt frem for at fange det i sprint. Vildhunden er meget udholdende og kan løbe knap 60 km/t i helt op til en time, hvor de fleste byttedyr må give op. Flokken afliver byttet ved at sprætte bugen op, hvilket kan være et voldsomt syn. Det er dog en yderst effektiv og hurtig metode. Måske er voldsomheden og den utrolige udholdenhed med til at forstærke det dårlige ry vildhunden har fået i Afrika.