Trusler for nonnetræænder inkluderer sygdomme som fugleinfluenza og fuglebotulisme. Derudover jages ænderne for deres kød i Malawi og Botswana, og til brug i traditionel medicin i Nigeria.
Nonnetræand
Dendrocygna viduata
Føde
Græs, tang, insekter, krebs og bløddyr
Vægt
0,5 - 0,8 kg
Højde
35 - 45 cm
Levetid
Ca. 15 år
Antal æg
Op til 8 - 12
Beskyttet art?
Nej
Om Nonnetræand
Værd at vide om nonnetræand
Nonnetræanden er en mellemstor and i familien fløjteænder, der er karakteriseret ved deres hvide “nonnehætte” på hovedet og brunlige fjerdragt.
Hannerne er hvide på fronten af deres hoved, samt langs halsen. Resten af hovedet er sort. Hunnen er meget lig hannen, men i fronten af deres hoved, samt halsen har hunnerne istedet en rustrød farve. Begge køn har blålige ben og fødder og har længere hals og ben end andre ænder typisk har.
Nonnetræender foretrækker at leve i områder, der indeholder ferskvands-vådområder såsom søer, floder sumpe, floddeltaer, spildevandsanlæg, rismarker m.fl. De opholder sig ofte på sandbanker i vandkanten. I forhold til andre træænder, så er det sjældent de befinder sig oppe i træerne. Nonnetræanden søger føde i vand, hvor ænderne ofte dykker for at finde rodknolde, krebsdyr og vandplanter. De er sociale dyr der kan findes i flokke på flere tusinde individer hvor de fouragerer sammen om natten (om vinteren ses det, at de fouragerer om dagen også). Flokkene flytter sig sporadisk alt efter vand og føde.
Reproduktion begynder i begyndelsen af den lokale regnsæson hvor arten enten bygger rede for sig selv, eller i løse kolonier eller små grupper. Reden bygges af blade tæt på vand enten i tyk vegetation, eller på tør jord. Nogle gange placeres rederne også i hulrum i træer. Disse reder kan både placeres med store mellemrum, eller små kolonier af fuglene placerer dem samlet.
Efter yngel gennemgår de voksne en periode på 18-25 dage hvor de mister deres fjer og derfor ikke kan flyve. I denne periode er de ekstra sårbare overfor rovdyr, og søger derfor tyk vegetation at gemme sig i.
Område
Ferskvands-vådområder; søer, floder, sumpe, floddeltaer, spildevandsanlæg, rismarker, marsk m.fl.
Vidste du, at…
…når ænderne bliver forskrækkede, fryser de og strækker de sig så langt de overhovedet kan for at se hvilken fare der er på færde?
…nonnetræænder har blå ben og fødder?
…nonnetræænder fløjter, hvorfor de også hedder “white-faced whistling ducks” på engelsk?