Kirk’s dik dik

Værd at vide om Kirk’s dik-dik

Kirk’s dik-dik-antilope er en af Afrikas mindste antilope-arter, men den største af de 4 underarter af dik-dik. Den betegnes indimellem som en dværg-antilope, men har ikke dværgvækst. Kirk’s dik-dik bliver ca. 30-35 cm høje og hunnerne er typisk lidt større end hannerne. Dik-dik antilopen er gråbrun med en beigefarvet mave og ben, men farverne varierer mellem underarterne. Snuden er aflang og ved hvert øje har de store sorte kirtler, som kan producere en mørk, klistret sekret med feromoner til territorie-afmærkning. De har strithår og hannerne bærer små horn (ca. 7,5 cm lange). Dik-dik antiloper er tilpasset til at leve i tørre habitater. De har reducerede svedkirtler for at undgå vandtab, de kan opkoncentrerer urin. Deres forlængede snude er en tilpasning til køling af det venøse blodkredsløb via fordampning fra mucus-membranen i næsehulen under vejrtrækning.

Dik-dik er sky og kan være svære at få øje på – både i natur og fangenskab. De holder sig gerne i buske og høj vegetation, så de er skjult for eventuelle farer. De er nataktive og lever i territorielle, monogame par. De markerer deres territorier i par; hunnen urinerer og defækerer, hvilket hannen skraber i og efterfølgende gør det samme. Denne fremgangsmåde kaldes indimellem for “afføringsceremoni”. Slutteligt markerer hannen vegetation med sekret fra sine kirtler. Hunner er ikke i stand til at opretholde og forsvare territorie alene.

Pga. deres lille størrelse har de en høj metabolsk rate og konsumerer mere føde pr. kilogram kropsvægt end større klovdyr – de spiser altså utrolig meget i forhold til deres størrelse. Deres vandbehov dækkes næsten udelukkende af deres fødeindtage og dug på vegetationen.