Sydlig hornravn

Bucorvus leadbeateri

Føde

Insekter, men fx også firben, gnavere og andre smådyr.

Vægt

2,2 - 4,2 kg

Højde

Ca. 1 m

Levetid

Op til 60-70 år

Antal æg

1 - 3

Beskyttet art?

Ja

  • Føde

    Insekter, men fx også firben, gnavere og andre smådyr.

  • Vægt

    2,2 - 4,2 kg

  • Højde

    Ca. 1 m

  • Levetid

    Op til 60-70 år

  • Antal æg

    1 - 3

  • Beskyttet art?

    Ja

Om Sydlig hornravn

Værd at vide om sydlig hornravn

Den sydlige hornravn er den største i hornravnefamilien (Bucerotidae), og kan blive op til 100 cm høje. Den sydlig hornravn ligner den tætbeslægtede nordlig hornravn, men har tydelige markeringer. Fjerdragten hos den sydlige hornravn er helt sort med rødlige ansigtsmarkeringer. Den sydlige hornravn er tilpasset til livet på jorden, fremfor i luften, hvilket ses på dens store næb, hoved og krop samt dens kraftige ben.

Et kendetegn for den sydlige hornravn er dens oppustelige halssæk. De har også lange øjenvipper, som hjælper med at skygge for solen.

Den sydlige hornravn lever i det sydlige Afrika, hvor dens udbredelsesområde strækker sig fra det sydlige Kenya og Burundi, Sydvestangola og det nordlige Namibia og det sydlige Botswana og det østlige Sydafrika.

De sydlige hornravne er ikke trækfugle. De er territoriale og forbliver i deres område hele året. Når territoriet skal forsvares, hjælper alle i gruppen, også ”arbejderne”. De bruger vokale-kald til at angive deres territorie, disse kald kan høres op til 2 km væk. Deres territorie er stort og dækker 50-100 km eller mere. De fleste territorier er placeret i åbne områder, såsom savanner eller skovområder.

Den sydlige hornravn er primært en kødædende fugl, hvis føde består af landlevende dyr, såsom padder, mindre pattedyr og krybdyr. Ved fødemanglen ses de spise ådsler. Hornravnes primære fødekilde er insekter.

Den sydlige hornravn vil gå rundt og lede efter føde ofte i grupper. De bruger deres store næb til at angriber større bytte. Deres store næb og mund tillader dem at sluge deres bytte helt. De har ingen tænder til at tygge med.

Parring forekommer sæsonmæssigt i forsommeren, dog ikke hvert år. De sydlige hornravne er monogame. I hver gruppe vil der kun være et ynglende par, da det kun er den største hun og han der reproducere sig.

Område

Savanne, græsland og busksavanne

Vidste du, at…

…de sydlige hornravne har en lang genrationstid og kan være op mod 10 år om at opfostre en enkelt unge.

…man kan se forskel på hunner og hanner, idet hunnerne har en mørkeblå markering i deres røde hudpose på halsen.

…alle flokmedlemmer hjælper med at opfostre ungerne, omend andre hanner typisk kun hjælper ved at skaffe føde til flokken.

 

IUCN status

De sydlige hornravne betragtes som værende sårbare, og det menes at antallet af dyr i bestandene er faldende.

Andre dyr fra samme område

Udforsk vores dyr

Del indholdet om Sydlig hornravn

Du er velkommen til at dele denne side blandt dine venner og familie, gøre dem bekendt med de ekstraordinære egenskaber ved en Sydlig hornravn og belyse vores uophørlige forpligtelse til at beskytte og forbedre deres eksistens hver dag.