Oksegnu

Den ikoniske gnu

Værd at vide om oksegnuen

Oksegnuen kaldes også blå gnu eller stribet gnu, pga. dens sølvblå farve og striberne på halspartiet. Oksegnuen er en antilopeart, men har et meget særegent udseende med tynde ben, okselignende hoved og hals, og man og hale som et æsel. Begge køn bærer krogede horn og under øjnene har de karakteristiske duftkirtler.

Oksegnuer er flokdyr og lever i flokke af hunner og kalve på 10-1.000 individer. Unge hanner færdes typisk i såkaldte bachelor-grupper, mens voksne, kønsmodne hanner ofte færdes alene. Som mange andre arter på savannen, er de typisk mest aktive om morgenen og sidst på eftermiddagen, mens de hviler midt på dagen, når det er varmest. Duftkirtlerne benytter de til at danne sociale bånd, ved at gnide dem mod hinanden, og hannerne benytter dem til at markere territorie ved at gnide dem mod jorden, særligt under parringssæsonen.

Oksegnuen er vidt udbredt i det sydlige og østlige Afrika. Den har tidligere været truet pga. ureguleret jagt. Hvert år foretager gnuerne ”Den store vandring”, når regntiden i Serengeti-området i Tanzania ender. I søgen efter frisk græs og regnskyl, vandrer de mod nord til Victoriasøen og Masai Mara i Kenya, hvor de opholder sig indtil regntiden begynder igen i Serengeti og trækker dem sydpå. Reproduktion er på den baggrund også meget sæsonbetonet, og kalvene kommer typisk til verden inden for en meget kort periode (ca. 2 uger), mens gnuerne opholder sig i Masai Mara. Derefter tager de den lange vandring retur fra Masai Mara til Serengeti.