Højlandsbongo

Én af verdens mest truede antilope-arter

Værd at vide om højlandsbongoantiloper

Højlandsbongoantilopen er den største og tungeste af sin skovlevende antilope. De betragtes af mange som en af de mest smukke antilopearter, med deres rødbrune pels med hvide striber og markeringer på ansigt og ben. Farverne er også god camouflage i tæt underskov, og derfor kan bongoer være utrolig svære at få øje på i deres naturlige leveområder. Det stribede mønster bruges desuden til individgenkendelse af artsfæller, ligesom man kender det fra bl.a. zebraer. Begge køn bærer flotte, snoede horn. Der findes to underarter af bongoantiloper; Lavlands- eller vestlig bongoantilope (T. e. eurycerus), og bjerg-, højlands- eller østlig bongoantilope (T. e. isaaci) – kært barn har mange navne. Højlandsbongoen er meget truet og lever kun i Kenyas bjergesskove, hvor udbredelsen er begrænset til 4 kendte områder. Det betyder at højlandsbongoantilopen er i fare for at uddø, da dyrene har svært ved at finde artsfæller at parre sig med og få unger.

Højlandsbongoens flotte camouflage og sky væremåde har gjort det svært at studere dem, om man ved derfor relativt lidt om deres adfærd, set i forhold til andre antiloper. Man ved dog at de ofte lever i små flokke på 5-6 individer og at hannerne tilsyneladende ikke er særligt territorielle, da der godt kan være flere hanner i samme flok. Bongoantiloper bruger i høj grad synet, samt hørelsen for at finde hinanden. Bongoen er, som andre skovantiloper, udstyret med ekstremt store ører, da den tætte underskov forhindrer et ordentligt udsyn. Derimod har bongoer kortere ben end andre afrikanske antilopearter, hvilket hjælper den til at bevæge sig relativt hurtigt gennem tæt skovhabitat. De opholder sig primært i tæt underskov i dagtimerne, og ses som regel kun i åbne områder, hvis de i løbet af nattetimerne bevæger sig ud for at slikke salte og mineraler. Da bongoen er meget sky forstyrres den i højere grad end andre mindre sky antiloper, når leveområderne svinder ind. For megen forstyrrelse kan medføre spiseforstyrrelser og manglende reproduktion, hvilket er en medvirkende årsag til deres truede status. Også krybskytteri og ulovlig trofæjagt har gjort at antallet af højlandsbongoer i naturen er faldet drastisk. Man regner med at der i dag er under 100 højlandsbongoer i naturen.