• Hoejlandsbongo

Højlandsbongo

Tragelaphus eurycerus issaci

Føde

Blade, grene og græs

Antal unger

1

Beskyttet art?

Ja, højlandsbongoen er en beskyttet art. Ree Park Safari deltager i avlsporgrammer med henblik på at bevare arten.

Højde

1,1 - 1,3 m., v. skulderen

Vægt

200 - 400 kg

Levetid

Op til ca. 20 år

Kost

herbivore

  • Føde

    Blade, grene og græs

  • Antal unger

    1

  • Beskyttet art?

    Ja, højlandsbongoen er en beskyttet art. Ree Park Safari deltager i avlsporgrammer med henblik på at bevare arten.

  • Højde

    1,1 - 1,3 m., v. skulderen

  • Vægt

    200 - 400 kg

  • Levetid

    Op til ca. 20 år

  • Kost

    herbivore

Om Højlandsbongo

Én af verdens mest truede antilope-arter

Værd at vide om højlandsbongoantiloper

Højlandsbongoantilopen er den største og tungeste af sin skovlevende antilope. De betragtes af mange som en af de mest smukke antilopearter, med deres rødbrune pels med hvide striber og markeringer på ansigt og ben. Farverne er også god camouflage i tæt underskov, og derfor kan bongoer være utrolig svære at få øje på i deres naturlige leveområder. Det stribede mønster bruges desuden til individgenkendelse af artsfæller, ligesom man kender det fra bl.a. zebraer. Begge køn bærer flotte, snoede horn. Der findes to underarter af bongoantiloper; Lavlands- eller vestlig bongoantilope (T. e. eurycerus), og bjerg-, højlands- eller østlig bongoantilope (T. e. isaaci) – kært barn har mange navne. Højlandsbongoen er meget truet og lever kun i Kenyas bjergesskove, hvor udbredelsen er begrænset til 4 kendte områder. Det betyder at højlandsbongoantilopen er i fare for at uddø, da dyrene har svært ved at finde artsfæller at parre sig med og få unger.

Højlandsbongoens flotte camouflage og sky væremåde har gjort det svært at studere dem, om man ved derfor relativt lidt om deres adfærd, set i forhold til andre antiloper. Man ved dog at de ofte lever i små flokke på 5-6 individer og at hannerne tilsyneladende ikke er særligt territorielle, da der godt kan være flere hanner i samme flok. Bongoantiloper bruger i høj grad synet, samt hørelsen for at finde hinanden. Bongoen er, som andre skovantiloper, udstyret med ekstremt store ører, da den tætte underskov forhindrer et ordentligt udsyn. Derimod har bongoer kortere ben end andre afrikanske antilopearter, hvilket hjælper den til at bevæge sig relativt hurtigt gennem tæt skovhabitat. De opholder sig primært i tæt underskov i dagtimerne, og ses som regel kun i åbne områder, hvis de i løbet af nattetimerne bevæger sig ud for at slikke salte og mineraler. Da bongoen er meget sky forstyrres den i højere grad end andre mindre sky antiloper, når leveområderne svinder ind. For megen forstyrrelse kan medføre spiseforstyrrelser og manglende reproduktion, hvilket er en medvirkende årsag til deres truede status. Også krybskytteri og ulovlig trofæjagt har gjort at antallet af højlandsbongoer i naturen er faldet drastisk. Man regner med at der i dag er under 100 højlandsbongoer i naturen.

 

 

Område

Kenyanske bjergskove

 

Vidste du at…

…”Bongo” er det oprindelige afrikanske ord for bongo-antilopen.

…Bongoantiloper er de eneste spiralhornede antiloper, hvor begge køn bærer horn

…I 1980’erne var bongoantiloperne nær blevet udryddet pga. kvægpest

IUCN status

Lavlandsbongoen er, ifølge IUCN, nært truet. Populationen tæller ca. 20000 voksne individer. Derimod er højlandsbongoen kritisk truet og tæller kun ca. 100 nulevende voksne individer.

Bongoen anses som et nemt bytte for krybskytter, da den er en langsom løber i den tætte skov. Kødet sælges ulovligt som ”Bush Meat” på de afrikanske markeder.

Et af nutidens største problemer er dog, at man grundet den stigende turisme har indført løver i områder, hvor der ikke naturligt har forekommet løver tidligere. Dette er sket for at sikre turisterne den såkaldte Big Five (løve, leopard, elefant, næsehorn, bøffel). Disse områder er nogle af de sidste og vigtigste refugier for bongoantilopen, der ikke er vant til at omgås løver. Dette betyder, at der næsten er tag-selv-bord for løverne med stor følgeeffekt for bongobestanden.

Andre dyr fra samme område

Udforsk vores dyr

Del indholdet om Højlandsbongo

Du er velkommen til at dele denne side blandt dine venner og familie, gøre dem bekendt med de ekstraordinære egenskaber ved en Højlandsbongo og belyse vores uophørlige forpligtelse til at beskytte og forbedre deres eksistens hver dag.