De sydlige hornravne er ikke trækfugle, men er derimod territoriale og forbliver i deres område hele året. De lever i familiegrupper, der kan minde lidt om ulvekobler, idet de består af et forældrepar og øvrige medlemmer. Når territoriet skal forsvares, hjælper alle i gruppen, også ”arbejderne”. De bruger vokale-kald til at angive deres territorie, disse kald kan høres op til 2 km væk. Deres territorie er stort og dækker 50-100 km eller mere. De fleste territorier er placeret i åbne områder, såsom savanner eller skovområder.

Den sydlige hornravn er primært en kødædende fugl, hvis føde består af landlevende dyr, såsom padder, mindre pattedyr og krybdyr. Ved fødemanglen ses de spise ådsler. Hornravnes primære fødekilde er insekter. De vil typisk rundt og lede efter føde ofte i grupper dagtimerne i blandt græs og buske. De bruger deres store næb til at angribe større bytte. Deres store næb og mund tillader dem at sluge deres bytte helt, da de har ingen tænder har til at tygge med.

Parring forekommer sæsonmæssigt i forsommeren, dog ikke hvert år. De sydlige hornravne er monogame, dvs. at et par, der har fundet sammen holder sammen hele livet. I hver gruppe vil der kun være et ynglende par, da det kun er den største hun og han der reproducerer.