En sky bagholdsjæger
værd at vide om nordkinesisk leopard
Leoparder er udprægede bagholdsjægere, og er perfekt tilpassede til at lave bagholdsangreb i områder med tæt bevoksning. Grundet deres overordentlige styrke, kan leoparder nedlægge bytte, på op til 10 gange deres egen størrelse. De jager dog primært bytte af mellemstørrelse (10-40 kg), og er som mange andre kattearter kendte for at fortsætte med at jage, selvom de har indtil flere kadavere liggende gemt af vejen. Leoparder er ligeledes set stjæle eller overtage bytte fra andre rovdyr, og deres diet omfatter mere end 90 arter, lige fra insekter til store pattedyr, som hjorte og antiloper. Under jagten sniger leoparderne sig ind på byttet med en langsom og lav gang. Den egentlige jagt sættes først ind, når leoparden er 3-10 meter fra byttet. Leoparden kan løbe op til 60 km/t, men kun over meget korte afstande. Til gengæld kan de springe mere end 6 meter vandret og 3 meter lodret.
Når byttet fanges, vil leoparden oftest brække nakken på byttet med et kraftigt bid. Hvis bidet ikke dræber byttet med det samme, vil leoparden derefter kvæle det lammede bytte. Herefter slæbes byttet til et uforstyrret sted – typisk op i et træ i nærheden. Hér kan leoparden efterlade byttet i relativ sikkerhed, og kan vende tilbage indtil flere gange for at æde videre. Er der ikke træer i nærheden kan leoparder skjule byttet ved at begrave det, eller ved at dække det med jord og planterester.
Leoparders kropsstørrelse og farvesammensætning, varierer geografisk og afspejler sandsynligvis tilpasninger til de meget forskelligartede habitater, leoparder lever i. Der findes underarter af leoparder i både Afrika og Asien, og de er hver især tilpasset deres leveområder. De lyseste farver ses ofte i tørre habitater, mens de mere rødorange farver oftere ses i tættere bevoksede skovområder. Ligeledes giver leoparders pletter et praj om, hvilken underart det enkelte individ tilhører. Pletterne fremstår som sorte rosetter, der f.eks. er cirkulære i det østlige Afrika, og mere firkantede i det sydlige Afrika. Hvert enkelt dyr har sit eget unikke mønster, hvilket kan bruges til identifikation. Den nordkinesiske leopard stammer, som navnet antyder, fra det nordlige Kina og har derfor tykkere pels og klarer sig godt i det kolde højland i det nordlige Kina.
Leoparder er solitære og nataktive dyr, men de kan dog finde på at jage om dagen på overskyede dage, og er generelt mere aktive døgnet rundt i områder i nærheden af mennesker. De mødes kun i parringssæsonen, og derefter går han og hun hver til sit, og hunnen opfostrer ungerne alene.
