Den japanske trane er klassificeret som sårbar. Det skyldes i stor grad habitatødelæggelse pga. skovfældning, kanalisering af floder, landbrugsopdyrkelse o.l. der ødelægger parringsområderne for de japanske traner.
Japansk trane
Grus japonensis
Føde
Vandlevende insekter, fisk, padder, gnavere og plantedele
Antal æg
1 - 2
Beskyttet art?
Flere af deres naturlige leveområder er i dag beskyttet.
Højde
Ca. 1,5 m. Vingefang ca. 240 cm
Vægt
8,5-9,5 kg
Levetid
Op til 60 år
Kost
carnivore
Om Japansk trane
Værd at vide om japansk trane
Japansk trane er den andenstørste traneart i verden, og en af de mest sjældne. Den har tranernes karakteristiske lange ben, aflange krop og lange elegante halse, der ender i et spidst næb. Næbbet bruger de nærmest som spyd eller harpun til at fange bytte, i særdeleshed fisk, med. De bruger det også til at søge efter andre fødemener på bunden og bredden. Pga. deres størrelse kan de søge føde og jage fisk på dybere vand end mange andre trane-arter. Fjerdragten er primært hvid, med sorte aftegn på hals, hale og vinder. På hovedet har de en fjerløs rød markering, der ligner lidt en hat.
Japanske traner færdes både alene, i par og grupper, afhængig af årstid, alder og bestandsstørrelse. De er monogame, dvs. de danner par for livet og om foråret bruger parrene mere tid sammen end alene eller i grupper. Når de skal hvile, gør de det gerne i flokke på op til 80 individer, da det er mere sikkert.
Arten er kendt for sin dans, der består af flere forskellige elementer, herunder neje/bukke, spring, hop og forskellige hovedbevægelser. De udfører dansen som parringsritual og kalder til dans med et bestemt kald. Han og hun hjælpes ad med at bygge rede på jorden og ruge på æggene. Hunnen står derefter primært for fodring af ungerne, mens hannen beskytter sin hun og ungerne for rovdyr. De japanske traner kan være ret aggressive mod trusler mod dem selv og deres rede og kan løbe op mod 40 km/t.
Område
Marsk, vadehav, strandeng, søer, floder og andre vådområder

















