Dværgzebu

En af verdens ældste og mindste kvægracer

Værd at vide om dværgzebu

Dværgzebuer er en lille kvægrace, som er fremavlet af mennekser på lige fod med andre kvægracer rundt omkring i verden. Oprindeligt menes dværgzebuen at være fremavlet af munke på Sri Lanka, der specifikt selekterede små individer af zebu-kvæg til deres klostre i bjergene, da disse små køer var mere medgørlige og praktiske i klostrene, hvor der ikke var så meget plads. Desuden skulle dyrene ikke have så meget at spise, som en større okse, hvilket også var nemmere for munkene.

På ryggen, henover skulderpartiet, har dværgzebuer en pukkel, der minder lidt om den man finder på kameler. Puklen indeholder meget fedtvæv, og på den måde kan dværgzebuer opbygge og opbevare energireserver i puklen i perioder med meget føde. Omvendt kan de tærre af fedtdepotet i perioder, hvor der ikke er så meget at spise. Det er medvirkende til at dværgzebuen er en ret hårdfør race.

Nogle mener at de har fået navnet “zebu” efter det tibetanske ord “ceba”, der betyder “pukkel”.

Historisk set har zebu-kvæg haft relgiøs og spirituel betydning i flere lande i Asien, og kvæget er blevet betragtet som hellige dyr. De var et respekteret som et symbol på frugtbarhed. Dværgzebuer er sidenhen blevet populære i mange andre dele af verden og findes i dag på flere kontinenter, på farme, i landbrug , zoologiske haver og safariparker,samt som hobbydyr.