Den indiske påfugl er en rigtig charmør, hvor hannerne forsøger at tiltrække sig så mange hunners opmærksomhed som muligt. I yngletiden har de gamle hanner udvalgte pladser, hvor de spiller op for hunnerne ved at danse og ryste med deres store, udslåede hale. Den store hale er både besværlig og tung at bevæge sig rundt med, og den udgør en stor risiko for at ejeren bliver fanget af rovdyr. Halen er altså et tydeligt tegn på sundhed, styrke og evne til at overleve, trods det handicap den medfører. Derfor vælger hunnerne kun de hanner, med de største og smukkeste haler i yngleperioden.

Når yngleperioden er overstået vil hannerne smide de prægtige halefjer, og kun beholder de fjer, der benyttes under flyvningen. På denne måde udgør halen kun en risiko i den periode, hvor hunnerne vælger deres mager.