Alpakaerne er sociale dyr der lever i grupper bestående af én territorial han, hunner og deres unger. De er venlige, rolige, intelligente og meget opmærksomme dyr.

Alpakaen er et tamdyr. Man ved fra DNA-analyser, at alpakaen stammer fra vikunjaen. Inkaindianerne opdrættede alpakaer allerede for 2.500 år siden, og alpakaen var en vigtig forudsætning for, at Inkarigets kultur og økonomi kunne udvikle sig. Inkaerne udnyttede både ulden, mælken, kødet, skindet og ekskrementerne som blev tørret og brugt som brændsel.
I dag holdes alpakaen mest for pelsens skyld som er ekstrem tyk og giver en fin og varm uld, som b.la. bruges til tøj og tæpper.

De tamme alpakaflokke strejfer frit omkring i Andesbjergenes høje egne, skove og på kystsletterne. Alpakaerne er sociale dyr der lever i grupper bestående af én territorial han, hunner og deres unger. De er venlige, rolige, intelligente og meget opmærksomme dyr. De bryder sig ikke om fremmede i deres områder (andre alpakaer eller mennesker), og de advarer om eventuelle farer ved at trække vejret med en høj skarp lyd. Alpakaerne kan undertiden finde på at angribe/sparke mindre rovdyr og andre indtrængende på deres territorium. Den mest kendte forsvarsteknik er dog deres karakteristiske spytten. Alpakaen har nemlig, som deres øvrige slægtninge i kamelfamilien – vikunjaen, guanakoen og lamaen, den specielle egenskab, at den spytter, når den skal forsvare sig. I virkeligheden er det ikke spyt, de kommer af med, men de hoster derimod et halvfordøjet, stinkende maveindhold op, som de kan ramme med, med stor træfsikkerhed.