Dødningehovedabers pels er tæt, kort og generelt gullig-gyldenbrun nuance, med sort pels på hovedet. Dødningehovedaben har i ansigtet en hvid ”maske” som indrammer øjnene. Den har en utrolig lang hale, som den bruger til at støtte og holde balancen med. I modsætning til kapucineraben kan den ikke bruge halen til at gribe med. Dødningehovedabens korte, spidse tænder og det korte tarmsystem er tilpasset til at spise bl.a. insekter.

Det er Amazonasskovene der er hjemsted for denne lille dagaktive abe som lever i grupper på 10-50 individer. Dødningehovedaben lever størstedelen af livet i trækronerne i ca. 30 meters højde, og den bevæger sig kun sjældent ned på jorden for at søge føde. Den lange hale bruges til at holde balancen, og aben bevæger sig adræt rundt, selv på meget tynde og bevægelige grene.

Ofte ses dødningehovedaben sammen med, eller i nærheden af, kapucineraber. De to forskellige arter forstår til fulde hinandens alarmkald, og de hjælper derved hinanden med at holde øje med farer. Dødningehovedaberne er meget mindre end kapucinerne, og de to arter konkurrerer derfor ikke om de samme fødeemner.

Dødningehovedaber er meget sociale dyr. Gruppen kommunikerer indbyrdes bl.a. ved mange forskellige lyde, og et enkelt advarselskald er nok til at drive hele flokken på flugt.

De regnskovsområder, hvor dødningehovedaben naturligt lever, forsvinder med foruroligende hast til fordel for kvægdrift og landbrug. Ydermere har flere arter af dødningehovedaben været genstand for indfangning og eksport som forsøgs- og kæledyr til USA og Europa. Arten er krævende og svær at få til at fungere i fangenskab.