Kæmpemyreslugeren er rødlistevurderet til “Sårbar”, hvilket betyder at arten er truet. Desuden er bestanden i tilbagegang.
Kæmpemyresluger
Myrmecophaga tridactyla
Føde
Insekter, primært myrer og termitter
Antal unger
1
Beskyttet art?
Ja, kæmpemyreslugeren er flere steder i Sydamerika beskyttet ved lovgivning. Der findes også flere artbevarelsesprogrammer på kæmpemyreslugere.
Højde
55 - 65 cm, v. skulderen
Vægt
20 - 40 kg
Levetid
15-25 år i fangenskab. Ukendt i naturen.
Kost
carnivore
Om Kæmpemyresluger
Verdens største myreslugerart
Værd at vide om KÆMPEMYRESLUGEREN
Kæmpemyresluger er den største af 4 myreslugerarter. Det mest kendetegnende ved myreslugeren er den lange snude og busket hale. Selve snuden er dannet ved, at den nedre og øvre kæbe er fusioneret med hinanden. Myreslugeren er dog i stand til at åbne munden en smule ved at rotere med den nedre kæbe. Dette giver en stor nok åbning til at dens 50-60 cm lange, cylindriske tunge på (⌀=1cm) kan stikke ud ca. 30-40 cm ud og fange insekter. En unik tungebensmuskel gør kæmpemyreslugeren i stand til at ”skyde” tungen ud med høj fart og stor præcision. På tungen er der bagudrettede smagsløg/strukturer, der hjælper med at holde den bytte. En kæmpemyresluger spiser op mod 30.000 insekter i døgnet (primært myrer/termitter). Myreslugere er indbegrebet af bæredygtig ressourceudnyttelse: Mens de vandrer rundt på deres territorium og besøger myretuer og termitbo sørger de altid for ikke at ødelægge kolonierne helt, men vil altid efterlade kolonien i en tilstand, hvor den vil kunne genopbygge sig selv. Dette giver mulighed for, at myreslugeren efterfølgende kan komme tilbage og spise af kolonien.
De forreste fødder har to lange klør på 2. og 3. tå, der er omkring 10 cm. Disse bruges til at grave huler, finde insekter, og til forsvar. Myreslugerne går på knoerne med forreste fodpar, som hos en gorilla, mens kløerne er bøjet op under fodens flade. Det gør at kløerne undergår at blive unødigt slidt, da de er et livsvigtigt redskab for myreslugeren.
Kæmpemyresluger lever typisk alene, med undtagelse af en hun med unge eller i parringssæsonen hvor hanner og hunner mødes kortvarigt for at parre sig. Ca. 6 måneder efter parring fødes en unge. Ungen holder sig ganske tæt på sin mor og bæres på ryggen af moderen dens første leveår og bliver hos sin mor indtil den er omkring 2 år. På trods af, at de ser forholdsvis fredelige ud, kan myreslugeren være ekstrem aggressiv overfor rovdyr, såsom puma/bjergløver og jaguarer. De har et meget dårligt syn, men de opretholder en rutine, der hjælper dem med at gøre sig fortrolig med deres territorium. De er enten dagaktive eller nataktive, men man mener at nataktive dyr er forårsaget som respons på interaktion med mennesker. Uanset døgnrytme, er der som regel ikke aktive mere end 8 timer ad gangen.
I enkelte områder jager man myreslugeren for føde, mens huden bliver brugt til fremstilling af seler og andre læderprodukter. Andre steder bliver den jagtet for indfangning eller ulovlig handel. Det ses desuden, at arten i visse egne betragtes som et skadedyr. Dødelighedsraten er 50 % for unger under 3 måneder, en af de hyppige dødsårsager er lungebetændelse. De største trusler er habitattab, trafikdrab og skovbrande.
Område
Skov, mangrove, marsk og græsland
Vidste du at…
…kæmpemyreslugeren dræbes i stigende grad i biluheld?
…kæmpemyresluger bestanden er faldet med 30% over de sidste 10 år?
…et genudsættelsesprogram af kæmpemyresluger er blevet udført i Argentina?
