Ranger for en dag
Har du en dyrepasser gemt i maven?
…eller er du blot nysgerrig på, hvad der sker bag kulisserne i en Safaripark?
Giv konfirmanden, fødselaren eller dyreelskeren en oplevelse for livet. Ved Ranger for en dag har man sin helt egen guide og kommer tæt på de spændende dyr, og får en god fornemmelse for dyrepassernes spændende hverdag blandt de mage forskellige arter i Ree Park Safari.
Ree Park Safaris garvede guider tager dig med rundt bag kulisserne i de fire forskellige dyreafdelinger. Her er der mulighed for at opleve en ny og anderledes side af parken, når du, sammen med Ranger Guiden, vil opleve nogle af parkens fascinerende dyr, helt tæt på.
Aktiviteter for ranger dagen
Ydermere er Ranger for en dag en god mulighed for at komme med bag kulisserne, og ikke mindst, for at få en førstehånds oplevelse af arbejdet som både dyrepasser og guide i en safaripark.
Der er aldrig to dage der er ens, når man arbejder med dyr. Men én ting er helt sikkert, at være Ranger for en dag, er aldrig kedeligt.
Vi tager udgangspunkt i dine interesser, og sammensætter et program, hvor du bl.a. vil kunne deltage i følgende aktiviteter:
Dyrefodringer, staldbesøg, forberede foder i dyrekøkkenet og fodre med det, aktivere dyrene i anlæggene og tilse dyrene på savannen fra en Land Rover. Du kommer med bag kulisserne, og ser dyr og anlæg, som man ikke møder på sit almindelige besøg i Ree Park Safari som fx et møde med vores håndtamme slanger.
Praktisk info
Vi mødes kl. 8.15 ved gepardskulpturerne, ved indgangen til Ree Park Safari. Her afslutter vi dagen igen kl. 15:00.
Ranger for en dag, afvikles på alle dage inklusive weekend dage, ferier og helligdage – arrangementet skal dog bookes senest 7 dage før afholdelsesdatoen.
Ranger for en dag afvikles på udvalgte datoer i løbet af hele året. Ønsker I at forespørge på andre datoer, skal dette gøres senest 14 dage før afholdelsesdatoen.
Særlige hensyn
Ranger for en dag afvikles naturligvis også for børn og unge med særlige behov. Husk blot at oplyse om eventuelle særlige behov, diagnoser eller medicinske hensyn ved booking.
Vær opmærksom på, at medhjælpere med ledsagerkort, kommer med gratis.
Ved booking af Ranger for en dag, for børn, unge eller voksne med særlige hensyn – Kontakt os på tlf. 86 33 61 50 for en snak.
Priser
Pris barn: 1.600 kr.
– Ekstra barn: 1.000 kr.
– Ekstra voksen (forældre): 500 kr.
Pris voksen (15+): 1.800 kr.
– Ekstra person: 1.000 kr.
Ledsagere med ledsagerkort er gratis.
Ved flere tilmeldte, afvikles arrangementet sammen. Der er plads til max tre børn/ personer.
Mad og drikke
Husk at medbringe en god og nærende madpakke, der kan holde dig mæt og ved god energi, hele dagen. Tag gerne gode snacks til lommen med – fx nødder, frugt eller en energibar.
Der er desuden mulighed for at forudbestille sandwich fra caféen.