konferencelokaler i Ree Park
Hold et uforglemmeligt konference i vores konferencelokaler
Når det kommer til at planlægge en konference, er valget af lokaler og omgivelser afgørende for arrangementets succes. Det valgte konferencelokale skal ikke kun være funktionelle, men også inspirerende, for at sikre en engageret konferencestemning. Hos Ree Park Safari på Djursland tilbyder vi en unik mulighed for at afholde konferencer i naturskønne og anderledes omgivelser, der kombinerer det faglige med det eventyrlige og er et oplagt valg for virksomheder i Jylland, der søger en konferenceoplevelse, der skiller sig ud.
Fordele ved at vælge Ree Park til jeres konference
At afholde en konference hos os i Ree Park giver en række fordele, der rækker ud over det, man normalt forventer af et konferencecenter. Vores unikke kombination af moderne faciliteter, gastronomi i særklasse og spændende omgivelser gør det til en helt særlig ramme om enhver form for konference.
Inspirerende omgivelser med natur og vilde dyr
Vi tilbyder en helt særlig atmosfære, som man ikke finder i traditionelle konferencecentre. Her er naturen og dyrelivet en integreret del af oplevelsen. At være omgivet af eksotiske dyr og smuk natur kan eksempelvis fremme kreativiteten og give deltagerne en anderledes tilgang til de emner, der behandles. Disse omgivelser hjælper med at bryde de daglige rutiner og kan være med til at skabe en konference, der vil blive husket længe efter, den er slut.
Professionelle konferencefaciliteter
Vi tilbyder ligeledes en række konferencelokaler, der er udstyret med alt det nødvendige moderne IT-udstyr som projektorer, lydanlæg og WiFi. Uanset om I planlægger en mindre konference for en lille gruppe eller en stor konference med mange oplægsholdere og deltagere, har Ree Park faciliteterne til at imødekomme jeres behov. Vores lokaler er fleksible og kan tilpasses med forskellige opsætninger, så de passer til både præsentationer, workshops eller paneldiskussioner. Se mere om alle vores erhvervsmuligheder her.
Unikke lokaler til konference i Ree Park Safari
Hvert konferencelokale i Ree Park har sin egen unikke karakter og tilbyder noget særligt til jeres arrangement.
Central Station – til de store konferencer
Central Station kan rumme op til 300 personer til konferenceaktiviteter. Konferencelokalet er inspireret af 1880’ernes Amerika og har naturskøn udsigt til blandt andet lemurer og røde pandaer. ‘Amerika Expressen’, som er parkens tog, kører gennem bygningen og giver deltagerne mulighed for at tage en pause med en uforglemmelig rundvisning i dyreparken.
Café Bush Camp – den centrale placering
Café Bush Camp kan rumme op til 100 personer og er centralt placeret i parken. Denne fleksible lokation er ideel til større arrangementer, hvor der er behov for både konferencefaciliteter og muligheden for at nyde en gourmetmiddag efter dagens faglige indhold.
Stationscaféen – til mellemstore konferencer
Stationscaféen har plads til op til 60 personer og giver et unikt kig til Madagaskar-området, hvor flere af vores aber holder til. Dette lokale er perfekt til mellemstore konferencer.
Baraza, Katanga Hill og Deadwood Saloon – Til konferencer med færre deltagere
Baraza, som ligger på 1. sal lige før indgangen til parken, har plads til op til 50 personer. Lokalet tilbyder en afslappet atmosfære og er velegnet til mindre konferencer, der kræver en privat og uformel ramme.
I Katanga Hill kan I holde konference for op til 42 personer. Lokalet ligger på toppen af løvernes anlæg og har store panoramavinduer, som giver deltagerne en fantastisk udsigt over parken og de majestætiske løver. Dette konferencelokale er ideelt til mindre og dybdegående arrangemeneter, med stort fokus på dialog og samtaler.
Deadwood Saloon har plads til op til 30 personer og er indrettet som en autentisk saloon fra det vilde vesten. Dette lokale er perfekt til små konferencer, hvor deltagerne kan få en unik oplevelse i en helt anderledes og inspirerende atmosfære.
Se mere om alle vores konferencelokaler her.
Forplejning i høj kvalitet
Gastronomien i Ree Park er en oplevelse i sig selv. Vores dygtige kokke sikrer, at maden laves fra bunden og lever op til høje standarder. Vi tilbyder eksempelvis social dining eller smagninger rundt omkring i dyreparken, som kan integreres i konferencen. Hvis I ønsker en mere afslappet stemning, kan I som firma også booke vores Streetfood-område, der byder på madboder med forskellige menuer.
Bæredygtighed, aktiviteter og overnatning
Bæredygtighed og naturbevarelse
At holde jeres konference i Ree Park er ikke kun en oplevelse for deltagerne, men også en støtte til naturbevarelse. Vores overskud fra konferencer og erhverhvsarrangementer går til naturbevaringsprojekter. Vi donerer 25 kvm land til vild natur pr. mødedeltager. Det betyder, at jeres konference også bidrager til en større sag.
Aktiviteter, foredrag og organisationsudvikling
I Ree Park Safari samarbejder vi nogle af landet dygtigste virksomhedsrådgivere, og kan derfor tilbyde oplægsholdere og forløb om eksempelvis organisationsudvikling, teambuilding, trivsel og vinderkultur. Læs mere om vores Center for organisationsudvikling.
Derudover tilbyder vi aktiviteter som bag kulisserne ture giver deltagerne en unik indsigt i, hvad det kræver at drive en dyrepark, mens breakout-oplevelser som Land Rover-ture gennem parken eller en togtur med “Amerika Expressen” kan give din konferencedeltagerne en pause fra det faglige indhold og en chance for at opleve noget helt særligt.
Overnatningsmuligheder
For virksomheder, der ønsker at udvide konferencen til flere dage, tilbyder Ree Park også unikke overnatningsmuligheder i hytter med udsigt til eksempelvis vildæsler, ulve og bjørne. Overnatning i Ree Park giver jer mulighed for at tilbyde en konference, hvor deltagerne får tid til at bearbejde information og viden fra én dag, før man arbejder videre med det dagen efter.
Kontakt vores konferencecenter
At vælge Ree Park Safaris konferencecenter som samarbejdspartner kan gøre jeres konference til en oplevelse, der kombinerer faglighed med natur og vilde omgivelser. Uanset jeres behov kan vi skræddersy en pakke til jeres konference, der inkluderer gratis, professionel mødeplanlægning og -rådgivning fra vores arrangementsafdeling, lækker mødeforplejning, samt teknisk hjælp og standard IT-udstyr under hele arrangementet. Desuden står vi til rådighed for at sikre, at jeres konference forløber uden problemer fra start til slut.
Så hvis du er på udkig efter et konferencelokale i Jylland, så overvej Ree Park som jeres destination. Her får I en oplevelse, der kombinerer det faglige med det eventyrlige og gør jeres konference til noget helt særligt. Kontakt os i dag via formularen på denne side for mulighed for leje af konferencelokale i Ree Park.