Verdens mindste abeart!

Værd at vide om dværgsilkeaber

Dværgsilkeaben er verdens mindste abeart og stammer fra det sydamerikanske kontinent, hvor den bl.a. lever i skove i lavlandet omkring Andesbjergene. De er ca. 13-14 cm lange og har en hale, der kan blive op til ca. 20 cm. Dværgsilkeaber lever typisk i familiegrupper, bestående af en voksen han og hun, og deres afkom, det vil sige typisk ca. 2 – 6 individer i en familiegruppe. Det betyder at de som oftest er monogame, altså holder sammen med den samme partner hele livet, men det ses indimellem at enkelte dominerende hanner forbeholder sig retten til at parre sig med flere hunner i sit territorie.

Der er ikke umiddlebart udseendesmæssig forskel på hanner og hunner; alle har brunlig pels med gul/grønne og sorte striber på nakke og ryg, samt en løve-lignende manke af lang pels omkring hovedet og halsen. Dog kan hunner være lidt tungere end hannerne. Når hunnerne får unger, er det ofte tvillinger, og hele familiegruppen hjælper med at tage sig af de nyfødte; både far og de ældre søskende, både ved at skaffe føde, samt ved at bære rundt på ungerne. Drægtighed og indledende opfostring af ungerne tager ca. et halvt år, og derfor kan en dværgsilkeabehun få unger ca. 2 gange om året. En nyfødt dværgsilkeabeunge vejer ca. 16 gram og regnes først for en voksen abe, når den er 1,5-2 år gammel.

Dværgsilkeaberfamilier har territorier på 10-40 hektar, som de markerer med duftmarkeringer. De vokaliserer indbyrdes ved hjælp af lyde, der minder lidt om fuglesang til det menneskelige ører, både til at styrke deres sociale bånd og til at advare mod farer. I løbet af dagen søger de føde i træerne, og her har de helt særlige spisevaner; dværgsilkeraber spiser nemlig primært harpiks eller “gummi”, som det også kaldes, fra særlige træsorter. De bruger deres lange specialiserede fortænder i undermunden til at bore huller i træernes bark og derefter suge gummi-substansen ud af træet. I takt med at de laver flere og flere huller, rykker de opad mod træets krone, indtil de søger videre til det næste træ.