Hvidhåndet gibbon

Familieorienteret og dygtig til sangduetter

Værd at vide om hvidhåndet gibbon

Hvidhåndet gibbon er den mindste nulevende art af menneskeaberne. Den har lange arme, som er tilpasset et liv hvor de svinger sig afsted i trækronerne, med deres lange fingre bøjede som kroge. Den lader kroppen hænge afslappet, når den bevæger sig. Kroppen fungerer som et pendul, og giver gibbonen kraft fremad, så den let kan svinge sig fra gren til gren. Benene er relative korte. Den kan gå oprejst, men bruger ikke benene når den svinger sig mellem træerne. Gibbonaber kan variere i farve, fra sort til lysebrun/beige, men fælles for dem alle er at de har hvid/lys pels på omkring deres eller hårløse ansigt og på hænder og fødder. Hannerne bliver typisk lidt større end hunnerne.

Hvidhåndet gibbon lever i små familiegrupper, der består af et monogamt forældrepar og deres afkom. Ungerne bliver hos forældrene indtil de er ca. 6-7 år gamle, inden de søger ud fro at starte deres egen familie. De første fire måneder tilbringer gibbonungen tæt klynget til hunnens mave. Selv når hunnen udfører de mest akrobatiske øvelser, er ungen i stand til at holde sig fast. Gibboner markerer deres territorium med sang. Tidligt om morgenen genlyder regnskoven af gibbonens karakteristiske sang. Ofte svarer en anden gibbon i nærheden, og der opstår en “gibbon­duet”. På den måde får gibbonen fortalt alle andre gibboner, at området er besat og vil blive forsvaret mod fremmede. Den hvidhåndet gibbon lever hovedsageligt af frugt, men de spiser også blomster, blade og insekter. Når det kommer til deres frugt, er de kræsne. De smager på frugten, hvorved den enten accepteres eller bortkastes, hvis den ikke er moden. De kommer ofte tilbage flere gange i løbet af sæsonen, for at plukke frugten på det mest optimale tidspunkt når den er moden. Gibbonen er en vigtig frøspreder, da frøene spredes rundt i skoven via dens afføring.