Europæisk elg

Alces alces

Føde

Blade, græsser, urter, kviste, vandplanter

Vægt

250 - 800 kg

Skulderhøjde

ca. 2 m

Levetid

8 - 20 år

Antal unger

1, sjældent 2

Beskyttet art?

Nej

  • Føde

    Blade, græsser, urter, kviste, vandplanter

  • Vægt

    250 - 800 kg

  • Skulderhøjde

    ca. 2 m

  • Levetid

    8 - 20 år

  • Antal unger

    1, sjældent 2

  • Beskyttet art?

    Nej

About the Europæisk elg

Elgen er den største hjorteart, ikke blot i Norden men i det hele taget. De nordamerikanske elge er lidt større end de skandinaviske. Størrelsen alene gør elgen let genkendelig, men en række andre træk er også specielle for den sammenlignet med andre hjortearter. Over skulderen har dyret tilløb til en pukkel, overlæben er påfaldende stor og hænger ud over undermunden, ved overgangen fra hoved til hals findes en hudfold med forlængede hår (skæg) og desuden mangler et særligt lyst parti omkring halen (spejl). Tyrens gevir afviger også fra de øvrige store hjortes ved at være rettet meget ud til siden og lidt frem, inden stængerne bøjer op.

 

Værd at vide om ELGEN

Den amerikanske elg (Alces americanus) findes naturligt udbredt i store dele af Nordamerika, hvor den klassificeres som almindelig. Den eurasiske elg (Alces alces) er talrig på verdensplan, hvor den lever i de nordlige egne af både Europa og Asien. Den blev næsten udryddet i Skandinavien, men bestanden er nu i fremgang, og man mener, at der findes langt over en ½ million elge i Skandinavien.

Tyrene kendes især på deres karakteristiske gevirer, som hos store tyre i Nordamerika, kan veje helt op mod 35 kg. Geviret vokser helt frem til august eller september og smides for de gamle tyres vedkomne omkring nytår, mens yngre hanner kan bære det helt frem til marts.

Elgen lever for det meste alene og helst i blandingsskove med både nåletræer og løvtræer. Den trives især i fugtige områder, og elgen er en yderst habil svømmer der kan blive under vandet i op til ét minut. Det ses også fra tid til anden, at svenske elge formår at svømme hele vejen til Danmark. Elgen er trods sin størrelse overraskende adræt og kan løbe helt op til 56 km i timen.

Om foråret og sommeren lever koen og tyren hver for sig, men koen har ofte selskab af sine kalve. Elgene parrer sig om efteråret, og i det følgende forår får koen 1-2 kalve. Tyrene konkurrerer om en ko ad gangen, men i løbet af én sæson parrer en tyr sig ofte med flere køer. Under slagsmålene om køerne, kan tyrene komme så hårdt til skade, at de bliver et let bytte for rovdyr som ulve, bjørne og til tider pumaer.

Habitat

Skov- og vådområder

Vidste du, at…

– Egens karakteristiske store snude, både sikre elgen en overordentlig god lugtesans og hjælper elgen med at komme af med varmen? Overskudsvarmen fra et fintmasket net af blodkar fordamper, når elgen trækker vejret gennem de store næsebor.

– Hannerne kan være helt op til 40% større end hunnerne?

– Nogle steder oplevede man før i tiden elgtyre gå til angreb på damplokomotiver, fordi de tog fejl af lyden af af lokomotivet og brunstbrøl under parringssæsonen?

 

 

IUCN Status

Other animals from the same region

Explore our animals

Share the word about the Europæisk elg

Feel free to disseminate this page among your friends and family, acquainting them with the extraordinary characteristics of a Europæisk elg and elucidating our ceaseless commitment to safeguarding and enhancing their existence each day.