Den colombianske edderkopabe lever i de tropiske skove i Columbia og Panama. Den befinder sig oftest i de høje trækroner, hvor den søger føde det meste af dagen. Edderkopaben er utrolig adræt, når den skal bevæge sig i trætoppene. Udover sine stærke arme, har den en lang gribehale som den kan bruge til at gribe fast i grene med. Denne hale fungerer næsten som en ekstra arm og kan med lethed bære kroppens vægt. Det er let er se hvorfor disse aber har fået deres navn. Ser man deres silhuet på afstand ligner de en stor edderkop der spinder sig igennem skoven. Deres spinkle figur er typisk for halvaber. De bruger både arme, ben og hale til at gribe fat i grenene. Undersiden af halen har ingen hår, til gengæld hård hud, og fungerer derfor som et femte lemme. Mønstret i denne hårde hud skulle efter sigende være lige så unikt som menneskers fingeraftryk. De ses sjældent løbe på alle fire, men svinger sig i armene eller klatrer. De har ingen tommelfingre på hænderne (men har 5 tæer på fødderne), hvilket er en tilpasning til deres måde at bevæge sig i træerne på, men det betyder også, at de har svært ved at arbejde med små genstande med hænderne.

Edderkopaber lever i åbne sociale grupper på 5-25 individer. Den voksne edderkopabe vejer mellem 7-9 kg og er dermed en af de største abearter blandt den nye verdens aber. Den nye verdens aber er de oprindelige primater i Amerika og findes i de tropiske områder her. Disse aber er bl.a. kendetegnet ved at have en flad næse, hvor næseborene ligger langt fra hinanden, og den stærke gribehale der menes at være en tilpasning til livet i trætoppene.

Edderkopaberne er promiskuøse, hvilket betyder, at både hanner og hunner vil forsøge at parre sig med flere forskellige partnere i løbet af parringssæsonen. Edderkopaber kan få unger året rundt, men størstedelen af fødslerne i naturen ses i efterårsmånederne fra september til december.

Edderkopaberne føder 1 unge ad gangen efter en drægtighedsperiode på ca. 7 måneder. Ungen klynger sig til sin mor de første 15 måneder, hvor hunner bærer ungen rundt. Her får den beskyttelse og har nem adgang til at die.
I 15 måneders alderen er ungen adræt nok til selv at bevæge sig rundt i trætoppene, men den bliver tæt på sin mor til den er 23 måneder gammel.