HVAD SØGER DU?

Praktisk information

Her er lidt information, som er rar at vide, inden I besøger Ree Park og Safariskolen

FOR FOLKESKOLER OG INSTITUTIONER

Oplev parken

I den åbne sæson har I mulighed for at gå rundt i store dele af parken til fods. Ønsker I at komme helt tæt på savannen eller præriens dyreliv kan I tilkøbe Land Rover Safari eller en tur med Amerika Expressen.

Mad og drikke

I er velkomne til at medbringe madpakker og drikkevarer. Der findes borde, bænke, bålpladser og gasgrills samt overdækkede spisepladser flere steder i parken til fri afbenyttelse. I er naturligvis også velkomne til at købe mad i en af parkens spisesteder.

Udendørs

Husk praktisk tøj, der passer til vejret. Den primære undervisning forgår ude i Ree Park Safaris skønne omgivelser, uanset vejret.

Sikkerhed

Sikkerheden er vigtig, specielt når vi kommer bag kulisserne. Derfor er det vigtigt, at elever og lærere følger guidens instruktioner, så både vi og dyrene får den bedste oplevelse.

Afbestilling

En eventuel afbestilling kan ske indtil 3 uger før arrangementets afholdelse.
Ved senere aflysning påregnes et gebyr på 50 % af arrangementsprisen.
Ved afbestilling på dagen eller ved udeblivelse fra et bestilt arrangement, har Ree Park Safari ret til at kræve fuld betaling for arrangementet.

Afbestilling eller ændringer skal ske på mail til Safariskolen@reepark.dk inden for parkens åbningstid, som er mandag til torsdag kl. 9.00 – 15.00 og fredag kl. 9.00 – 13.00.

Vi besvarer gerne yderligere spørgsmål ved henvendelse til Ree Park Safari i telefontiden. Du bedes venligst referere til arrangementsnummeret i forbindelse med henvendelse til Ree Park Safari vedrørende din bookning.