En vellykket konference handler om at skabe en sammenhængende oplevelse, der engagerer deltagerne fra start til slut. Hos os får I adgang til et dedikeret og erfarent team, der står klar til at hjælpe jer med planlægningen af jeres konference ned til mindste detalje.
Vores professionelle arrangementsafdeling tilbyder gratis rådgivning og mødeplanlægning, så I kan være sikre på, at alle elementer af jeres konference er nøje planlagt. Fra valg af det rette lokale, der passer til antallet af deltagere og konferencens indhold, til sammensætningen af den perfekte menu – vi hjælper jer med at træffe de bedste valg.
Skræddersyede konferencelokaler
Uanset om I planlægger et mindre seminar eller en stor konference, har vi i Ree Park et bredt udvalg af lokaler, der kan tilpasses jeres behov. Vores team hjælper med at finde det lokale, der bedst passer til jeres erhvervsarrangement. Det kan eksempelvis være konferencelokalet Central Station, som kan rumme op til 300 personer, eller Katanga Hill, hvor I kan nyde udsigten til løvernes anlæg i en mere intim ramme.
Vi sørger for, at lokalet er opsat præcis, som I ønsker det, og at alt nødvendigt IT-udstyr er på plads og fungerer på dagen. Vi tilbyder også teknisk assistance under hele jeres konference, så I kan koncentrere jer om indholdet uden at bekymre jer om de tekniske detaljer. Hvis I har arrangeret oplæg, indslag eller underholdning, der kræver en scene med professionelt lyd og lys, råder vi også over det.
Forplejning i særklasse
Mad og drikke spiller også en central rolle i enhver konference. Vores dygtige kokke sikrer, at I og jeres deltagere bliver forkælet med udsøgte retter, der lever op til høje forventninger. Vores arrangementsafdeling hjælper med at sammensætte den perfekte menu, der passer til jeres arrangement – uanset om det er en lækker buffet oplevelse eller en mere formel middag. Hvis I ønsker en mere afslappet stemning, kan I som firma også booke vores Streetfood-område, der byder på madboder med forskellige menuer.