Værd at vide om NANDUEN
Nanduen har store vinger, men kan ligesom strudsen ikke flyve. Under flugten vil den derimod løbe helt op til 55 km/t, ofte i et mærkeligt zig-zak mønster, hvor den basker med vingerne. Hverved forsøger den at forvirre sine forfølgere, samt at få mere fart på, med at bruge vingerne til fremdrift.
Yngletiden indledes med at hannen bygger en rede, af forskelligt plantemateriale. Det er ligeledes hannen, som står for både udrugningen af æggene og opfostringen af ungerne. Da alle hunnerne i hannens harem lægger æg i samme rede, kan det samlede antal æg nå op på ca. 30 stk. Det er ikke muligt for hannen at varme og udruge så mange æg på en gang, så mange af æggene i en sådan rede, vil aldrig klække.
Nanduen holder meget af at bade og er faktisk også i stand til at svømme.