junior ranger world 2024

NYHED 2024: Nyt temaland og Offroad Patrulje.
Glæd jer til årets nyhed i Ree Park Safari, Junior Ranger World. Gennem leg og læring bliver børn uddannet til at passe på verdens natur. Tag med på Danmarks første offroad patrulje for seje børn, hvor dyr venter på at blive opdaget, og spændende missioner venter på at blive udført!

I elektriske land rovers kan børn selv køre på patrulje og når tracket er gennemført får børn deres helt eget Junior Ranger Kort og bliver ægte ranger.
OBS: Pas på fotofælderne og de farlige dyr på vejen!

Vi har allerede åbent alle hverdage fra 10-16 og weekender fra 10-17.

50.003 Nye ansatte
Junior Ranger World bliver et område, hvor skoleklasser kan fordybe sig i naturbevarelse, som et led i undervisningen og et sjovt sted for Junior Rangere at lære mere om parkens dyr.

Junior Ranger World vil også være hjemsted for 50.003 nye medarbejdere herunder 50.000 bænkebiddere og 3 nye Ranger Maskotter.

De nye maskotter vil blive introduceret i forbindelse med åbningen, og kan både følges online og i parken, når de går rundt i parken.

Yderligere vil der i Junior Ranger World være et udsalgssted, nye legefaciliteter, dyrequizzer og interaktiv læring på det sejeste Ranger Hovedkvarter, hvor børnene kan følge arbejdet fra de ”rigtige” rangers i Afrika.

Naturbevarelse
– Ree Park har trænet rangers i Afrika siden 2012 og har i øjeblikket i alt 118 rangers, der aktivt beskytter dyr og lokalbefolkning i Masai Mara, Kenya. I vores øjne er de naturens superhelte, vi glæder os til at tage imod den kommende generation af rangers i Ree Park Safari på Djursland.

Junior Ranger World er vores nye Ranger Hovedkvarter hos Ree Park Safari, hvor børnene står i centrum i kampen for naturbevarelse og får en uforglemmelig oplevelse for livet.