Æslet

Æselhove er smallere end hestehove, hvilket giver æsler et mere sikkert fodfæste, men gør dem noget langsommere end heste.
Æsler æder græs, urter og småbuske og kan klare sig uden vand i adskillige dage. Vildæsler er sociale og færdes oftest i flokke på ca. 5 individer. I yngletiden er hingstene territoriale og parrer sig med de hopper, der kommer ind i territoriet. Hopperne forsvares mod andre hingste, så længe de befinder sig i territoriet. Hoppen er drægtig i 12 måneder og føder et enkelt føl, men tvillingefødsler ses fra tid til anden.

Tamæslet nedstammer fra det afrikanske vildæsel, som i dag kun findes ganske få steder i det nordøstlige Afrika. Det vides ikke helt nøjagtigt, hvornår æslet blev tæmmet, men man gætter på, at det skete for ca. 10.000-12.000 år siden.

Tamæslet anvendes verden over til et utal af arbejdsopgaver og er, på grund af sin nøjsomhed og evne til at arbejde under meget varme og vanskelige forhold, et overordentlig vigtigt arbejdsdyr i store dele af den tredje verden.

Tamæsler varierer meget i størrelse, og aftegningerne er afhængig af hvor de kommer fra. Men fælles for næsten alle tamæsler er den sorte stregtegning ned over ryggen og tværs hen over manen, som er et levn fra det afrikanske vildæsel.