Værd at vide om SORTBJØRNEN
Sortbjørnen er en formidabel klatrer der med dens kraftige og krogede kløer let vil kunne klatre op i et hvilket som helst træ, enten ved fødesøgning eller under flugt. Kløerne er også effektive redskaber, når der skal samles føde og graves huler til vinterhiet.
Sortbjørnens lugtesans er meget veludviklet, og man har observeret bjørne, der er vandret over lange afstande, fordi de havde færden af et bytte. Til gengæld er dens syn ikke specielt godt, hvilket gør det til en god idé, at larme når man færdes i bjørneområder, så man ikke kommer til at overraske en bjørn.
Sortbjørne er altædende, men dens fødevalg består hovedsageligt af vegetabilsk føde, såsom bær, frugt, nødder, græs, rødder, skud, bark o.lign. Derudover vil den spise kød i form af insekter, fisk og ådsler. Behovet for det proteinrige kød, er højest lige op mod, eller efter at bjørnene kommer ud af hiet, hvor de mister op til halvdelen af deres muskelmasse. Sortbjørne er altædende, hvilket også kaldes for omnivore.
Hunnen får 1-4 unger ca. hvert andet år, og de bliver altid født i januar/start februar, mens hun ligger i hi. Når ungerne fødes, vejer de ikke mere end 200-400 gram, og er næsten helt nøgne og blinde. De bliver hos moderen inde i hiet hele vinteren, og vejer 2-5 kg. når de kommer ud til foråret i marts/april. De bliver fravænnet modermælk ved 6-8 mdrs. alderen, men bliver ved moderen til de er et par år gamle. I denne periode er noget af det farligste ungerne kan møde sortbjørne hanner. De kan nemlig finde på at slå ungerne ihjel, så hunnen hurtigere vil gå i brunst igen. Derfor er noget af det første bjørneungerne lærer, når de kommer ud af vinterhiet, at klatre i træer. På den måde kan de slippe væk fra eventuelle farer på jorden, da ungerne kan søge tilflugt på de tynde grene.
