Værd at vide om HVIDHÅNDET GIBBONABE
Den hvidhåndede gibbonabe lever i regnskoven i b.la. Malaysia, Laos og Indonesien. Her tilbringer den det meste af tiden højt oppe i trækronerne, hvor den er i sikkerhed fra landlevende fjender. Gibbonaben lever primært af modne frugter og friske blade.
Den hvidhåndede gibbonabe er den mindste af de såkaldte menneskeaber. Menneskeaber er de mest udviklede af abeslægten, og kendes for eksempel på manglende behåring i ansigtet og manglende hale. Gibbonaben er både hurtig og stærk. Med de meget lange arme kan den svinge sig gennem trætoppene og tilbagelægge over 10 m. i hvert armsving. Gibbonaben bruger ikke ben og fødder til at gribe med, når den svinger sig i træerne. Her fungerer kroppen og benene nærmere som et pendul der giver gibbonen mere fart i svinget. Hvis gibbonen en sjælden gang imellem skal ned på jorden, bruger den til gengæld benene til at komme frem med. Her løftes armene op over hovedet, for at holde balancen.
Gibbonaber er primært monogame, og parret bliver ofte sammen i mange år og får adskillige unger. Gibbonaber får 1 unge ad gangen som bæres rundt på morens mave de første måneder, indtil den har lært de akrobatiske spring. Ungen bliver sammen med hannen og hunnen og hjælper med at passe mindre søskende, indtil de selv finder et område i regnskoven at bo i, eller en mage.
Gibbonaber bliver meget sent kønsmodne, hunnerne omkring 8-9 års-alderen og hannerne først i 8-12 års-alderen. Herefter får de 1 unge ad gangen hvert 3,5 år.
Gibbonaben er i dag erklæret truet. Den største trussel mod gibbonaberne er jagt hvilket endda overgår skovrydning. Gibbonaberne jages både for deres kød, der sælges som bushmeat, og for kæledyrssalg. Jagt på gibbonaber er ulovligt, men områderne hvor aberne lever er ikke særlig godt beskyttet, hvilket gør at bestanden af vilde gibbonaber er faldende.
