Orusthønen

Orusthønen stammer fra øen Orust på den svenske vestkyst. Det er den mest karakteristisk farvede af de gamle svenske landracer og også en af de mest fåtallige. I 2014 var der registreret ca. 400 individer fordelt hos 38 avlere i den svenske genbank for gamle husdyrracer.
I løbet af 40érne og 50érne gik det stærkt tilbage for alle landhønseracer i Sverige, i takt med at de mindre landbrug afvikledes og konkurrencen fra italienske hønseracer blev stor. Det var først i løbet af 70’erne, at der blevet gjort foranstaltninger for at rede racen, da den indtil da var blevet betragtet som en blandingsrace. 

Orusthønen er formet af livet på skærgårdsøerne, hvor hønsefoderet ofte bestod af fiskeaffald og andre ting hønsene selv kunne finde. At racen findes idag skyldes måske til dels én hønsehandler, som samlede en flok af de karakteristiske sort-/hvidspraglede høns, og i 1950’erne markedsførte deres afkom som Orusthøns.

Orusthønen er en lille temperamentsfuld landhønserace, hvor hanerne nemt kommer i klammeri indbyrdes. De kan gøres tamme, hvis de får den rette træning.
Orusthønerne er ikke udprægede gode til at ruge, men de høner der endelig ruger, er også gode til at opfostre deres kyllinger.
Den er kendetegnet ved sin sort-/hvidspraglet fjerdragt, der dog kan variere, og andel af hvidt varierer ligeledes fra høne til høne, ligesom indslag af andre farver på hals og ryg af og til ses.

Modsat avlen med moderne hønseracer, søger man hos denne, og andre svenske landhønseracer, stor variation inden for racen. Udseendet er underordnet i forhold til en række andre vigtige træk som gode forælderegenskaber, god flokadfærd, en rimelig æg- og kødproduktion samt at holde en lav vægt.