HVAD SØGER DU?

Lær alt om...

Dværgzebu

Værd at vide om dværgzebuen

Zebuoksernes vilde forfædre levede i de åbne skove og engområder i det sydlige asien. Herfra blev dværgzebuen en domesticeret kvægart, der primært blev holdt for dens mælk, kød, læder og horn, samt som træk eller ridedyr.

Denne lille, meget rolige, kvægart er en af de ældste kvægarter vi kender til, og man kan føre arten helt tilbage til ca. 6.000 år før vor tidsregning. Her portrætteres de oprindelige zebuokser ofte på mønter, i arkitekturen og i forskellige statuer. Zebukvæget er en af de ældste og mindste kvægarter i hele verden, og stammer oprindeligt fra urokser, som over tid deltes i de små varmeresistente zebukvæglinjer, og i de stører kvægarter der primært fremavledes i Europa.

I dag findes der op til 75 forskellige zebuunderarter, og de krydses med mange andre kvægarter, for at kombinere de bedste træk fra to forskellige avlslinjer. Eksempelvis krydses zebuokser med kødkvæg, for at få en linje, der har den gode kødkvalitet fra produktionslinjerne og en øget modstandsdygtighed overfor mange sygdomme og parasitter, samt den bedre varmetolerence fra zebuerne.

Netop den gode varmetilpasning har været medvirkende til, at dværgzebuen primært er udbredt i det sydlige Asien og i dele af Afrika. Zebuoksernes gode tilpasning til varme skyldes blandt andet, at de har flere svedkirtler end andre kvægarter, samt zebuens fedt puklen, der tjener samme formål som kamelens, nemlig som energilager til brug under perioder med knaphed på føde og/eller vand.

Quote

Vidste du, at...

Dværgzebuen er navngivet af selveste Linné tilbage i 1758.

Her er lidt fakta om Dværgzebuen

Zebukvæget er den mest almindelige kvægart i og omkring Indien, hvor den traditionelt set er blevet brugt til træk eller ridedyr. Da kvæg opfattes som hellige dyr under hinduismen, og eftersom at kødet er sejere end hos decideret kødkvæg, bruges den kun i ringe grad som kødkilde.
Hvad spiser dværgzebuen?

Dværgzebuen lever af græs, men også andre plantedele så som kløver, blade, og blomster går an. Zebuen er som alt andet kvæg langsom til at fordøje, og bruger ca. 8 timer dagligt på at æde, og resten af de vågne timer med at tygge drøv. De største individer kan spise helt op til 75 kg plantemateriale i døgnet.

Reproduktion

Hunnerne bliver kønsmodne når de er ca. 18 måneder, og kan give kalv i ca. 12 år derefter. Drægtighedsperioden er ca. 9 måneder, og koen føder oftest en enkelt kalv, men tvillinger kan forekomme.
Kalven er i stand til at gå kort efter fødslen og er meget tæt forbundet med sin mor særligt det første halve år. Hele flokken taget del i både ”opdragelsen” og beskyttelsen af kalven

Sociale dyr

Forvildede grupper af zebuokser foretrækker at leve som mange andre kvægarter med en enkelt dominerende tyr, samt flere køer og deres afkom.
Zebukvæg er meget sociale dyr og de forbliver, som meget andet kvæg, i ret faste hierarkiske ordner i flokken. Disse hierarkier baseres som regel på faktorer så som alder, køn og dominans, og kalvene arver som regel morens plads i systemet.