Sporeskildpadden

Skildpadder har længe levet på jorden. De første dukkede op for ca. 200 millioner år siden, og de har stort set ikke forandret sig de sidste 150 millioner år.

Den afrikanske sporeskildpadde er verdens næststørste skildpadde og kan blive op mod 100 år gammel. Sporeskildpadden har fået sit navn efter de to sporer, der sidder på lårene på dens bagben. Også foran på bugskjoldet sidder to iøjnefaldende tilspidsninger. Disse er især kraftige hos hannerne, og bruges i kampe mod rivaliserende hanner. Her gælder det om at få væltet sin modstander om på ryggen, så han skal bruge masser af energi og tid på at komme op igen.

Den afrikanske sporeskildpadde lever i tørre og omskiftelige omgivelser, der ændrer sig med årstiderne. Disse ekstreme forhold håndterer den blandt andet ved at grave lange huler under jorden. Disse kan blive op til tre meter dybe og ni meter lange, og anvendes ligeledes som beskyttelsesrum af andre dyrearter.

Hunnen lægger ca. 20-30 æg i jorden, en gang om året. Æggene er hvide og kugleformede med en skrøbelig skal. Når æggene er lagt, dækker hunnen dem til med sand eller jord, og det kan tage over en time før alle æggene er dækket. Når ungerne klækker er deres skjold ikke mere end 4-6 cm. langt og de vejer kun 25 g. Der er ingen yngelpleje fra hverken hannen eller hunnen, og ungerne må derfor klare sig selv, fra første færd, hvor de graver sig vej op til jordoverfladen.