Ree Parks Naturmission

Med din støtte kan vi lave meget mere naturbevarelse – lokalt og internationalt

Din støtte gør en forskel

Nyheder fra Ree Parks Naturmission

  • Gode nyheder fra Afrika

    Vi har fået melding fra Akagera National Park i Rwanda, at det sorte næsehorn Mandela igen er blevet far. Hun næsehornet Olmoti har tidligere på sæsonen fået en kalv. Det er Mandelas anden kalv, og vi er stolte af, at Mandela, som er født og opvokset i Ree Park Safari, er faldet så godt til i nationalparken, hvor de lever uden menneskelig indblanding. Det er vores ultimative mål at kunne reintroducere dyr fra avlsprogrammet til deres naturlige, vilde leveområder. Når alt det, vi arbejder for, lykkes

  • Ree Park stolt partner med “Find Elefanten”

    Vi er stolte af at støtte en fantastisk “Safari” i Aarhus hvor du kan komme ud og finde elefanter.Selvom vi ikke holder elefanter i parken, fordi de som nomadedyr kan vandre op imod 100 km dagligt, hylder vi deres rolle i den fri natur og støtter dem med vores elefantprojekt i Kenya. Denne sommer er 30 smukke og unikke elefanter marcheret ind i Aarhus, hvor de vil være at finde sommeren over. Og det er der en særlig vigtig og stor grund til.Forskning viser, at 82 % af os på et tidspunkt i livet bliver ramt af psykisk sygdom i en grad, der kræver behandling. Alligevel har de fleste af os svært ved at tale åbent om det. 💔 Derfor beskriver Psykiatrifonden tit psykisk sygdom som ‘elefanten i rummet’ 🐘

  • Løveunger

    15. juni fødte løven Elsa 4 killinger. Nu har hun taget dem med ud i det lille løveanlæg, hvor de fortsat skal gå indtil killingerne er store nok til at blive samlet med resten af flokken i det store anlæg.Det er blevet tid til et sundhedstjek, hvor de skal vejes, chippes og have ormekur.Samtidig kunne dyrepasser Jens Jakob konstatere, at de fire killinger er to hanner og 2 hunner. 🦁Mekaniker Henning gav lige en hånd med.

Målene er vigtige

Vores mål er, at vi med de rette løsninger bidrager til global bæredygtighed og naturbevarelse, som ikke bare beskytter truede dyr mod krybskytteri og illegal handel, men også bidrager til livskvaliteten hos de mennesker, som skal leve i sameksistens med dyrene.

Ree Park Safari er en dansk privatejet organisation, som i mere end 14 år, med et særligt fokus på truede dyrearter, har været med til at stå i spidsen for naturbeskyttelsesprojekter- og programmer.

DAZA

DAZA er en forening bestående af 15 af de største og bedste zoologiske haver og akvarier i Danmark. De arbejder for at øge interessen, forståelsen og respekten for naturen og for at bevare klodens rige dyreliv.

EAZA

EAZA er en medlemsorganisation for de førende zoologiske haver og akvarier i Europa og det vestlige Asien

Plant left side Plant right side

Arbejdet i Kenya

Vi opererer både ex situ i Ree Park Safari i Ebeltoft for at sikre arternes overlevelse gennem internationale avlsprogrammer og in situ i Masai Mara i Kenya, hvor vi via vores naturbeskyttelsesfond, Karen Blixen Camp Trust, arbejder for dyrene i deres naturlige habitat. Samtidig sikrer vi et bæredygtigt miljø hos Masai-befolkningen, som vil beskytte deres skrøbelige økosystem og styrke rammerne for dyrenes overlevelse.

Vi sikrer unge masaier en uddannelse som alternativ til illegale handlinger, vi danner partnerskaber med relevante organisationer i ind- og udland for at sikre 360 graders beskyttelse af dyrene, vi bidrager til bestanden af truede dyr gennem internationale avlsprogrammer og vi skaber bæredygtige alternativer til masaiernes traditionelle levevis.

Vi sætter en ære i at kunne operere på et højt fagligt og internationalt niveau, at kunne bidrage til naturbevarelsen og overlevelsen af stærkt truede dyrearter og at skabe værdi gennem lokale og internationale initiativer.

Vores tætte relationer med vores besøgende i Ree Park Safari i Ebeltoft og Karen Blixen Camp i Masai Mara, foruden donationerne til Karen Blixen Camp Trust, vores leverandører og andre interessenter, er med til at gøre det muligt for os at føre en afgørende kamp for naturens og dyrenes overlevelse – både nu og fremadrettet.

Netop derfor har vi produceret denne korte film, der viser både vores projekter og initiativer, som understøtter hele bevæggrunden for, at Karsten Ree i sin tid valgte at kaste både tid, penge og hjerte ind i kampen for dyrene og den natur som ikke bare de, men også vi, er så afhængige af.