Juleaften

indgangen gepard sne jul kaya s 67614df93a0cf

Juleaften i Ree Park – oplev dyrene inden julefreden sænker sig 🎄

Den 24. december inviterer vi til en hyggelig formiddag i Ree Park, inden julefreden sænker sig.

Tag familien med på en sidste safarioplevelse inden jul, og oplev dyrene på savannen. Der vil også være mulighed for at komme med på en togtur med Amerika Expressen, høre spændende fortællinger om dyrene og komme helt tæt på vores løver til en hyggelig løvesnak.

Vores formidlere sørger for julestemning rundt omkring i parken og deler små historier og sjove fakta om dyrene undervejs.

Vi holder åbent frem til kl. 14.00, så der er god tid til en hyggelig juleoplevelse, inden turen går hjem til juletræ, julemad og familietid.

Entré er gratis, men du skal købe billet til Amerika Expressen.

Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul! ❤️