Jul i Ree Park

img 5059 tbhweb 68cab4a0ee0bd

Jul i Ree Park – tre weekender fulde af julemagi 🎄

Kom i ægte julestemning, når Ree Park inviterer indenfor til tre hyggelige december weekender fyldt med julemarked, familieoplevelser og spændende og charmerende møder med dyrene. Dele af parken er pyntet med gran og lys, og der er lagt op til en stemningsfuld juleudflugt for hele familien.

Uanset om I drømmer om at finde årets julegaver, opleve underholdning for børnene eller komme helt tæt på parkens dyr, er der masser at glæde sig til i Jul i Ree Park.

5.-6. december: Shows, grin og fantasi

Vi skyder julen i gang med en weekend fuld af underholdning for både store og små. Teater Fantast gæster Ree Park den 5. december med Mustafas Kiosk og den 6. december kan du opleve et show med Børste, så der er lagt op til masser af grin, gode fortællinger og magiske øjeblikke for hele familien. Begge dage er shows kl. 13:30.

12.-13. og 19.-20. december: Julemarked og julehygge

De to følgende weekender kan I gå på opdagelse i vores hyggelige julemarked med boder både inde og ude. Her kan I finde inspiration til julegaverne, nyde duften af jul og forkæle jer selv med lækre julefristelser som flæskestegssandwich, varm kakao, gløgg og æbleskiver.

Glæd jer til hyggelige stunder med familien, masser af julestemning og gode oplevelser rundt i parken.

Kom helt tæt på dyrene

Julen er også en oplagt anledning til at komme tættere på dyrenes fascinerende verden. På åbningsdagene kan I deltage i staldbesøg (kræver særskilt billet), hvor I får mulighed for at opleve nogle af dyrene på nært hold, stille spørgsmål og blive klogere på deres liv.

I løbet af dagen kan I desuden opleve udvalgte fodringer, hvor I kan høre mere om dyrene og deres hverdag i Ree Park.

På juletogtur blandt ulve, elge og bison

Hop ombord på damptoget Black Beauty eller dieseltoget Armstrong, når Amerika Expressen tager jer med ud på den nordamerikanske prærie.

Her venter et helt særligt vinterlandskab med de amerikanske bisoner og arktiske ulve, der trives i det kolde vejr. Måske er I heldige at opleve prærien dækket af et smukt lag sne!

Amerika Expressen kører fra kl. 10.30, og dagens sidste afgang er kl. 15.30.

Pris for togturen: 60 kr. pr. person.

Leg og julehygge i Den Lille Dal

Når de små trænger til at brænde krudtet af er Den Lille Dal et oplagt sted at samles. Her kan børnene lege og gå på opdagelse i Jakob Martin Strids fantasifulde univers, mens resten af familien nyder en hyggelig stund.

Rundt i parken kan I også finde varme drikke og lækre fristelser, der gør juleudflugten lidt ekstra hyggelig.

Planlæg jeres julebesøg

Åbningstid: Kl. 10.00-16.00

Entré: 120 kr. pr. person
Staldbesøg: 60 kr. pr. person
Amerika Expressen: 60 kr. pr. person

Tag familien med til Jul i Ree Park, og oplev en december fyldt med juledufte, hyggelige boder, spændende dyr og gode stunder sammen. Vi glæder os til at byde jer velkommen!