Jul på Central Station

Jul på Central Station

Vi har 'Jul på Central Station' 3 weekender i november/december.
30. nov. - 1. december og 7. - 8. og 14. - 15. december.

Entré kun 30,- kr. for voksne og gratis for børn til og med 11 år. 
Der er adgang til hele parken, når entréen er betalt.

Skøjtebane til børnene

Jul på Central Station

De tre første weekender i december er der adgang til hele parken og banegården, hvor vi fejrer jul i den helt store stil. 

Juleåbent:  30. november - 1. december og  7. - 8. og 14. - 15. december kl. 10 - 17 alle dage

Entré: kr. 30,- for voksne og børn til og med 11 år har gratis adgang

Der er også til julemarkedet fokus på Ree Parks arbejde med naturbevarelse og Karen Blixen Camp Trust, fonden, som støtter og arbejder med truede dyrearter og naturbevarelse i Masai Mara i Kenya. Bl.a. støtter fonden opkøb af land i Masai Mara for at sikre områder, hvor elefanter, løver, og andet ’wildlife’ har plads, hvor de kan færdes uden risiko for at komme i konflikt med mennesker. KBCT arbejder på, at Masai Mara forbliver vild natur, så vidt muligt uden menneskelig indblanding, og således at vildtet kan færdes frit. Den opkøbte jord registreres specifikt med naturbevarelse som sigte og ejes af naturbevarelsesfonden KBCT.

 

Skøjtebane

Skøjtebanen, som blev introduceret i 2018, er stadig i Deadwood, og børnene kan igen slå sig løs på det glatte underlag. Banen er ca. 100 kvadratmeter stor og pyntet med grantræer, så man løber i en lille granskov. 

Du er velkommen til at tage dine egne skøjter med, men leje af skøjter er med i prisen, når du vil prøve skøjtebanen. Der er salg af varm kakao, kaffe, gløgg o.l. lige ved skøjtebanen. Så er der mulighed for at tage en lille pause fra turen rundt i parken. 

Brug af  skøjtebanen inkl. leje af skøjter: kr. 30,- for 30 minutter


Butikken har åbent

Du kan købe dine julegaver med hjem fra butikkens store udvalg og fra de forskellige boder på banegården. Eller hvad med et gavekort til et årskort, så er der mulighed for vilde oplevelser i 2020 Du kan også give en af de mange gavepakker som julegave, og husk, at hver gang du køber noget, så støtter du arbejdet med naturbevarelse og truede dyrearter. 

Junior Rangerne kan møde vores dygtige guider, og lære endnu mere om dyr og natur, og du kan være med til at lave julegaver til dyrene, som vi efterfølgende giver dem i dagens aktiveringer og fodringer. Måske ønsker du dig at komme på Junior Ranger Summer Camp i 2020, vi har reserveret de første pladser allerede.


Julemanden kigger forbi

Kom og mød julemanden. Hvis du er artig og heldig, har han måske julegodter med. 

Boder på Stationen

På Central Station er der boder, som byder på alverdens gode sager. I løbet af de tre weekender vil du kunne opleve alt fra kunsthåndværk, glas, hudpleje, trævarer, skind og uld, julerier, pileflet, bolsjer, urtedram, smykker og fine håndarbejder. Mon ikke også der sniger sig en nisse eller to ind, som gemmer sig og holde øje med at det hele går ordentligt til. 

Det er ikke de samme stadeholdere der er tilstede alle weekender, derfor kan udbuddet være forskelligt de enkelte weekender. 


Amerika Expressen

Damptoget Black Beauty kommer ud at køre, så selvom bjørne er gået i hi for vinteren, er der fortsat elge og bison på prærien, og de arktiske ulve er helt klart i deres es, når sneen forhåbentlig lægger sig over landskabet i december. Det koster 50,- kr. at tage en tur med Amerika Expressen.  


Åben Stald

I stedet for Land Rover Safari på den åbne savanne inviterer vi på besøg i de to savannestalde, hvor der er næsehorn, giraffer og andre af savannens beboere, f.eks. impala og vandbukke

Der er plads til 9 gæster pr. afgang, og vi afvikler 4 afgange i timen

Pris kr. 60,-


Mad & drikke

I Café Bush Camp kan du nyde en let frokost til den store eller lille sult. 

  • Sildebræt med 3 slags sild og garniture                     95,-
  • Lun juleplatte med 5 småretter                                 125,-

Parkens andre udsalgssteder holder åbent med alt fra varm kakao og pebernødder, til burgere, hotdogs, sandwiches o.l.

 

Vi gør opmærksom på, at dele af parken kan være lukket p.g.a. vejret.

 

Ønsker du at forespørge på salgsboderne, bedes du kontakte Maria Møller på mm@reepark.dk

Ønsker du en stand - læs mere

Oplev stemningen på Central Station

Planlæg
dit besøg

Dit program
18. august 2017
Der er ikke tilføjet noget til dit program endnu. Du kan planlægge hele din Ree Park dag ved at tilføje aktiviteter til dit program.
    Hent program