Selvom arten betragtes som livskraftig, er antallet af maraboustorke faldende og hvis denne tendens fortsætter kan det være at det i fremtiden ændrer sig og maraboustorken bliver en truet art.
Marabustork
Leptoptilos crumeniferus
Føde
Primært ådsler, men også levende bytte som fisk, øgler, gnavere, frøer, fugle mv.
Antal unger
Typisk -12
Beskyttet art?
Nej
Højde
Ca. 1,5 m (Vingefang: 2,6 - 3,2 m)
Vægt
8-10 kg
Levetid
25 - 40 år
Kost
carnivore
Om Marabustork
Værd at vide om marabustorken
Marabustorken er en forholdsvis stor fugl, med en højde på ca. 1,5 m og et vingefang på ca. 2,6 m. Fjerdragten på kroppen er hvid, mens vingerne er grå. Den har lange ben og er kendt for sit karakteristiske halv-skaldede hoved- og halsparti. Marabu-storkene har en såkaldt luftpose foran på halsen, som benyttes til at imponere under parringssæsonen, hvor den fyldes med luft via venstre næsebor.
Marabustorken har et langt næb, der er et vigtigt redskab, når den spiser. Marabustorken er en ådselsæder og stikker gerne hele hovedet og halsen ind i fundne ådsler, efter det kød der sidder længst inde. Det er derfor smart, at der ikke er fjer på hoved og hals, som kødrester og lignende kan hænge fast i, og på sigt kunne være årsag til forrådnelse og sygdom.
Marabustorke lever gerne i smågrupper det meste af året, men under parringssæsonen finder hannen en mage, som kurtiseres med næb-klapren og rumlende lyde frembragt ved hjælp af luftposen på halsen. De laver deres reder i trætoppe (lig den hvide storks rede), og både han og hun ruger. Under parrings- og ynglesæsonen er de mere tilbøjelige til at fange levende bytte.
Marabustorke ses ofte i selskab med gribbe, da gribbene med deres skarpe næb kan få hul på ådsler og dermed give adgang til køb og indvolde for marabustorkene.
Område
Savanne og busksavanne, nær vand


Vidste du at…
…Marabustorken kaldes verdens grimmeste fugl.
…Marabustorken halefjer blev før i tiden brugt som hatte-pynt og festlig beklædning.
…”Bedemandsfuglen” er et af marabustorkens mange kaldenavne, pga. dens ofte skuttede stilling, og dens spisevaner.








