Kaya loeve juli24 1 scaled

Er du klar på et sæsonjob med fart på, fede kolleger og fuld fokus på service?

Ree Park Safari søger medarbejdere til sæsonen 2026 – med primært fokus på vores populære Junior Ranger-område!

Her er du med til at skabe gode oplevelser for parkens gæster, når de besøger et af vores mest aktive og underholdende områder. Du bliver en vigtig del af afviklingen, hvor gæsterne får mulighed for at prøve kræfter med de små ranger-biler og opleve området på en sjov og anderledes måde.

Din opgave bliver at guide, hjælpe og sikre en god og tryg oplevelse for alle – samtidig med at du bidrager til en positiv stemning og høj service i området.

Du bliver en del af et team, hvor energi, overblik og gæsteoplevelsen er i centrum. Derudover vil du også hjælpe med  butiksopgaver, så helhedsoplevelsen altid er i top.

Vi leder efter dig, der:

  • Er serviceminded, smilende og imødekommende
  • Trives med gæstekontakt og kan skabe gode oplevelser
  • Har energi og kan bevare overblikket – også når der er travlt
  • Er en god kollega, der bidrager til fællesskabet
  • Har lyst til at tage ansvar og lære nyt

Dine primære opgaver:

  • Guide gæster i brugen af ranger-bilerne
  • Sikre en tryg og god afvikling af aktiviteterne
  • Skabe god stemning og engagement i området
  • Butiks- og serviceopgaver

Vi tilbyder dig:

  • Et aktivt og varieret job med masser af gæstekontakt
  • Et ungt og energisk team med stærkt sammenhold
  • Oplæring i gæsteservice og drift af aktiviteter
  • Sociale arrangementer og gode oplevelser med kolleger
  • Mulighed for at gøre en forskel for gæsternes oplevelse i parken

Praktisk info:

  • Vi søger både ungarbejdere (15+, afsluttet 9. klasse) og 18+ medarbejdere
  • Du skal kunne arbejde i sommerferien (uge 26–35), weekender og ferier
  • Sæsonen løber fra 28. marts til 31. december 2026
  • Arbejdet vil hovedsageligt være i hverdagene.
  • Samtaler afholdes løbende – så søg hurtigst muligt!

    Lyder det som noget for dig?
    Så send din ansøgning til : supervisor@reepark.dk