Edderkoppeabe | Dyrene i Sydamerika - Ree Park Safari

Edderkopabe

Dyr i Sydamerika

Edderkopaben lever i de tropiske skove i Peru, Brasilien og Bolivia. Den befinder sig oftest i de høje trækroner, hvor den søger føde det meste af dagen. Edderkopaben er utrolig adræt, når den skal bevæge sig i trætoppene.

Edderkopabe

Edderkopaben lever i de tropiske skove i Peru, Brasilien og Bolivia. Den befinder sig oftest i de høje trækroner, hvor den søger føde det meste af dagen. Edderkopaben er utrolig adræt, når den skal bevæge sig i trætoppene. Udover sine stærke arme, har den en lang gribehale, som den kan bruge til at gribe fast i grene med. Denne hale fungerer næsten som en ekstra arm, og kan med lethed bære kroppens vægt.

Edderkopaber lever i åbne sociale grupper på 5-25 individer.
Den voksne edderkopabe vejer mellem 7-9 kg, og er dermed en af de største abearter blandt nye verdensaber. Nye verdensaber er de oprindelige primater i Amerika, og findes i de tropiske områder her. Disse aber er bl.a. kedetegnet ved at have en flad næse, hvor næseborene ligger langt fra hinanden, og den stærke gribehale, der menes at være en tilpasning til livet i trætoppene.

Edderkopaberne er promiskuøse, hvilket betyder, at både hanner og hunner vil forsøge at parre sig med flere forskellige partnere i løbet af parringssæsonen. Edderkopaber kan få unger året rundt, men størstedelen af fødselerne i naturen ses i efterårsmånederne fra september til december.
Edderkopaberne føder 1 unge ad gangen, efter en drægtighedsperiode på ca. 7 måneder. Ungen klynger sig til sin mor de første 15 måneder, hvor hunner bærer ungen rundt. Her får den beskyttelse og har nemt adgang til at die.
I 15 måneders alderen er ungen adræt nok til selv at bevæge sig rundt i trætoppene, men den bliver tæt på sin mor til den er 23 måneder gamle.

Edderkopaben er i dag erklæret truet. Den primære trussel mod aberne er jagt, da aberne sælges på markeder i lokalområdet som eksotisk bushmeat. Derudover har opdyrkelse af landbrug og dermed skovrydning ligeledes en negativ effekt på bestanden af edderkopaber, som er stadigt faldende.
Da der gå relativt lang tid mellem at edderkopaberne får unger, er det usikkert hvorvidt igangværende tiltag for at bevare arten i naturen, er tilstrækkelige for at arten kan komme tilbage til et stabilt antal.

Se hvordan og hvornår dyrene i Ree Park Safari bliver fodret

FØDE
HVAD SPISER EN EDDERKOPABE?

Edderkopaberne spiser primært frugt, og foretrækker figner, som udgør op til 50% af abernes daglige kost. Det menes, at edderkopaberne kan skelne mellem frugter med lavt energiindhold og frugter med højt energiindhold.

DRÆGTIGHED
HVOR LÆNGE ER EN EDDERKOPABE DRÆGTIG?

Edderkopaber er drægtige i ca. 7 måneder, hvorefter de føder 1 enkelt unge, som bæres rundt af moderen i de første 15 måneder.

Vægt

Hvor meget vejer edderkopaben?

Edderkopaben vejer 7-9 kilo.

Edderkopabe i Ree Park Safari

"...vidste du, at edderkopaber kan bevæge sig helt op til 18 km pr dag, hvis det er nødvendigt for at finde føde nok?"

UNGE HOS

EDDErKOPABERNE

Hos edderkopaberne har man de sidste par år ventet og håbet på, at der kom unger, men uden held. Men den 26. maj 2017 blev der så endelig født en lille ny beboer i edderkopabe-anlægget.
Se her hvordan mor Kali viser sin lille unge frem, dog med en smule skepsis overfor det nysgerrige kamera. Edderkopaberne kan alle ses på Sydamerika-abeøen, og er du heldig kan du også få et glimt af hun-ungen, som har fået navnet Calypso.

Sydamerikanske dyr

I Sydamerika kan du komme helt tæt på dyrelivet, der kommer fra Andesbjergenes højland, den såkaldte altiplano eller paramo, den træløse græssteppe kaldet pampassen og lavlandets tropiske vådområder. Lamaen, alpacaen, vicunjaen og den lille hurtige Mara er alle fredelige dyr, som gerne vil have besøg af publikum. Derfor er det muligt at gå helt inde hos dyrene.

Det er også her, i Sydamerika, at du møder æslerne. Det er ikke tilladt at røre dyrene i parken, men æslerne må du gerne klappe. 

Mød også de sydamerikanske aber - dødningehovedaber og edderkopaber - og kæmpemyreslugeren, nandu, den blågule ara og den mørkerøde ara.

Klik dig ind på nogen af dem ovenfor.

Overblik over

fodringer

På kortet kan du få et overblik over, hvor de forskellige fodringer finder sted. 

Kort over fodringer

Planlæg
dit besøg

Dit program
18. august 2017
Der er ikke tilføjet noget til dit program endnu. Du kan planlægge hele din Ree Park dag ved at tilføje aktiviteter til dit program.
    Hent program

    Venligst rotér dit device

    Overblik over 

    fodringer

    Her på kortet kan du se hvor de forskellige fodringer finder sted.

    Afrika
    Nordamerika
    Asien
    Sydamerika
    Continents
    Parkmap