Elg - Fakta om Skandinaviske elge (Alces alces) | Ree Park Safari

Elg

Dyr i Nordamerika

Elgen er, med en skulderhøjde på op over 2 meter, den største hjorteart i verden. Tyrene kendes især på deres karakteristiske gevirer, som hos store tyre i Nordamerika, kan veje helt op mod 35 kg. Geviret vokser helt frem til august eller september, og smides for de gamle tyres vedkomne omkring nytår, mens yngre hanner kan bære det helt frem til marts.

Elg

Elgen er, med en skulderhøjde på op over 2 meter, den største hjorteart i verden. Tyrene kendes især på deres karakteristiske gevirer, som hos store tyre i Nordamerika, kan veje helt op mod 35 kg. Geviret vokser helt frem til august eller september, og smides for de gamle tyres vedkomne omkring nytår, mens yngre hanner kan bære det helt frem til marts.

Elgen lever for det meste alene, og helst i blandingsskove med både nåletræer og løvtræer. Den trives især i fugtige områder, og elgen er en yderst habil svømmer, der kan blive under vandet i op til ét minut. Det ses også fra tid til anden, at svenske elge formår at svømme hele vejen til Danmark. Elgen er trods sin størrelse overraskende adræt og kan løbe helt op til 56 km i timen.

Om foråret og sommeren lever koen og tyren hver for sig, men koen har ofte selskab af sine kalve. Elgene parrer sig om efteråret, og i det følgende forår får koen 1-2 kalve. Tyrene konkurrerer om en ko ad gangen, men i løbet af én sæson parrer en tyr sig ofte med flere køer. Under slagsmålene om køerne, kan tyrene komme så hårdt til skade, at de bliver et let bytte for rovdyr som ulve, bjørne og til tider pumaer.

Når kalvene er 5 måneder, dier de ikke længere hos moderen, men bliver hos koen, til hun får nye kalve. Hunnen plejer da at jage dem væk, men når de små nye kalve begynder at bevæge sig efter et par dage, forsøger de ældre kalve ofte at tilslutte sig hunnen igen.

Den amerikanske elg (Alces americanus) findes naturligt udbredt i store dele af Nordamerika, hvor den klassificeres som almindelig. 

Elgen har været næsten udryddet i Skandinavien, men bestanden er nu i fremgang, og man mener, at der findes langt over en ½ million elge i Skandinavien.

På trods af, at de går på vores nordamerikanske område, er det den skandinaviske elg (Alces alces), vi arbejder med i Ree Park Safari.

Se hvordan og hvornår dyrene i Ree Park Safari bliver fodret

Levested 

Hvor lever elgen?

Den amerikanske elg (Alces americanus) findes naturligt udbredt i store dele af Nordamerika, hvor den klassificeres som almindelig. Den eurasiske elg (Alces alces) er talrig på verdensplan, hvor den lever i de nordlige egne af både Europa og Asien. Den blev næsten udryddet i Skandinavien, men bestanden er nu i fremgang, og man mener, at der findes langt over en ½ million elge i Skandinavien.

Vægt

Hvor meget vejer en elg?

Elge kan veje mellem 270-770 kg. Hannerne kan være helt op til 40% større end hunnerne.

Alder

Hvor gammel bliver en elg? 

Elge bliver op til 20 år gammel.

Elge i Ree Park Safari

"…vidste du, at elgens karakteristiske store snude, både sikre elgen en overordentlig god lugtesans, og hjælper elgen med at komme af med varmen. Overskudsvarmen fra et fintmasket net af blodkar, fordamper når elgen trækker vejret gennem de store næsebor."

Elgtyr

i mosen

Vi har fået en ny elgtyr for at få nyt blod ind i flokken, og han blev flyttet til et området på Nordamerika efter karantæneperioden var overstået. Han er en stærk og selvstændig fyr og nåede at forcere et internt hegn, som hidtil har fungeret med de øvrige elge. På ukendt terræn, og fordi han var lidt urolig, bevægede han sig for langt ud i mosen, hvor han sad fast. Elgen fik noget beroligende, og dyrepasserne og andet disponibelt mandskab fik trukket den op igen. Elgen har det godt, og går nu på karantænegården i den kommende tid, indtil vi kan få lavet indhegningen om, så det er "elgtyrsikret".

Nordamerikanske dyr

Her stortrives sortbjørne, arktiske ulve og amerikanske bisoner i et kæmpeanlæg på 5 hektar. Bjørnene klatrer i træer, bader i søen og bygger huler i buskadset! Ulvene afsøger terrænet og bisonokserne nyder "prærien" - de store vidder og den megen plads.

Ovenfor kan du vælge dig ind på alle de Nordamerikanske dyr, vi har i Ree Park Safari.

Fort laramie

Midt i området ligger Fort Laramie, som du guides ud på via små broer og igennem skoven. Fra fortet er der en fantastisk udsigt ud over hele anlægget.

Det er også ved Fort Laramie at du møder præriehundene. Hver dag fodrer vi bjørne, mens publikum kigger med, og vi fortæller og svarer på spørgsmål undervejs. 


Amerika Expressen

Når du tager en tur med Amerika Expressen, kører du gennem den nordamerikanske prærie og kommer helt til på dyrene.

Af andre nævneværdige dyr fra Nordamerika er elgen

Toget Amerika Expressen

Overblik over

fodringer

På kortet kan du få et overblik over, hvor de forskellige fodringer finder sted. 

Kort over fodringer

Planlæg
dit besøg

Dit program
18. august 2017
Der er ikke tilføjet noget til dit program endnu. Du kan planlægge hele din Ree Park dag ved at tilføje aktiviteter til dit program.
    Hent program

    Venligst rotér dit device

    Overblik over 

    fodringer

    Her på kortet kan du se hvor de forskellige fodringer finder sted.

    Afrika
    Nordamerika
    Asien
    Sydamerika
    Continents
    Parkmap