Hvidhåndet Gibbonabe - Fakta om hvidhåndede gibbonaber | Ree Park

Hvidhåndet gibbonabe

Dyr på Madagaskar og Abeøerne

Den hvidhåndet gibbonabe er den mindste af de såkaldte menneskeaber. Menneskeaber er de mest udviklede af abeslægten, og kendes for eksempel på manglende behåring i ansigtet og manglende hale.

Hvidhåndet gibbonabe

Den hvidhåndet gibbonabe lever i regnskoven i bl.a. Malaysia, Laos og Indonesien. Her tilbringer den det meste af tiden højt oppe i trækronerne, hvor den er i sikkerhed for landlevende fjender. Gibbonaben lever primært af modne frugter og friske blade.

Den hvidhåndet gibbonabe er den mindste af de såkaldte menneskeaber. Menneskeaber er de mest udviklede af abeslægten, og kendes for eksempel på manglende behåring i ansigtet og manglende hale. Gibbonaben er både hurtig og stærk. Med de meget lange arme kan den svinge sig gennem trætoppene og tilbagelægge over 10 m. i hvert armsving. Gibbonaben bruger ikke ben og fødder til at gribe med, når den svinger sig i træerne. Her fungerer kroppen og benene nærmere som et pendul, der giver gibbonen mere fart i svinget. Hvis gibbonen en sjælden gang imellem skal ned på jorden, bruger den til gengæld benene til at komme frem med. Her løftes armene op over hovedet, for at holde balancen.

Gibbonaber er primært monogame, og parret bliver ofte sammen i mange år, og får adskillige unger. Gibbonaber får 1 unge ad gangen, som bæres rundt på morens mave de første måneder, indtil den har lært de akrobatiske spring. Ungen bliver sammen med hannen og hunnen og hjælper med at passe mindre søskende, indtil de selv finder et område i regnskoven at bo i, eller en mage.
Gibbonaber bliver meget sent kønsmodne, hunnerne omkring 8-9 års alderen og hannerne først i 8-12 år alderen. Herefter får de 1 unge ad gangen hvert 3,5 år.

Gibbonaben er i dag erklæret truet. Den største trussel mod gibbonaberne er jagt, der endda overgår skovrydning. Gibbonaberne jages både for deres kød, der sælges som bushmeat, og for kæledyrssalg. Jagt på gibbonaber er ulovligt, men områderne hvor aberne lever, er ikke særlig godt beskyttet, hvilket gør at bestanden af vilde gibbonaber er faldende.

Gibbonaber markerer deres territorium med sang. Især i de tidlige morgentimer vil regnskoven genlyde af deres karakteristiske lyde, der fortæller alle andre gibbonaber, at dette område er optaget, og at de bare har af at holde sig væk.
Hvis du besøger Ree Park Safari en morgen eller formiddag med godt vejr, kan du være heldig at høre gibbonabernes fascinerende sange, mens du kan nyde deres fantastiske akrobatiske øvelser, når de svinger sig i reb og træer på deres abeø.

Se hvordan og hvornår dyrene i Ree Park Safari bliver fodret

Størrelse

Hvor stor er gibbonaben?

Gibbonaben er 42-58,5 cm. og har ingen hale.

Drægtig

Hvor længe er gibbonaben drægtig?

Gibbonaben er drægtig i ca. 7 måneder.

Levested

Hvor lever gibbonaben?

Gibbonaben lever i regnskoven i Malaysia, Indonesion, Laos og Thailand.

Hvidhåndet gibbonabe i Ree Park Safari

"...vidste du, at gibbonabernes sang i gennemsnit varer op til 11 minutter, og oftest er en duet mellem hannen og hunnen?"

Første gibbonunge

i Ree Park Safari

Ree Park Safaris hvidhåndede gibbonaber har for første gang fået en unge, det er en lille han. Hør dyrepasser Louise fortælle mere om den nye unge og hans mor, her i videoen. 

Dyreliv på Madagaskar 

og abeøerne

På abeøerne og Madagaskar har du mulighed for at komme helt tæt på øernes dyr. Aberne klatrer, svinger, snor sig og løber rundt på rebstiger, i tove, træer og på rafter - lige ved siden af eller over hovedet på dig. Aberne lever deres eget liv, med mest mulig frihed, et liv som publikum får muligheden for at følge på helt tæt hold.

Abeøerne er et 2 hektar stort område, som består af i alt 8 øer. Øerne dyreliv består af flere forskellige arter:

Katta lemurer, rød vari lemurer, hvidhovedet brune lemurer, hvidhåndede Gibbonaber, edderkopaber og de små dødningehovedaber.

 

madagaskar

Madagaskar er et stemningsmættet og spændende miljø. Ikke mindst for øens forskellige lemurer, der i naturen kun findes på Madagaskar. På Madagaskar er de truede på grund af øget skovfældning og en stor befolkningsvækst.

Overblik over

fodringer

På kortet kan du få et overblik over, hvor de forskellige fodringer finder sted. 

Kort over fodringer

Planlæg
dit besøg

Dit program
18. august 2017
Der er ikke tilføjet noget til dit program endnu. Du kan planlægge hele din Ree Park dag ved at tilføje aktiviteter til dit program.
    Hent program

    Venligst rotér dit device

    Overblik over 

    fodringer

    Her på kortet kan du se hvor de forskellige fodringer finder sted.

    Afrika
    Nordamerika
    Asien
    Sydamerika
    Continents
    Parkmap