Sorte Næsehorn - Find fakta om sorte næsehorn her | Ree Park Safari

Sort næsehorn

Dyr i afrika

Det sorte næsehorn er, præcis som sin hvide slægtning, gråt. De vildledende farveangivelser stammer fra en fejloversættelse af det engelske ”wide”, der hentyder til det hvide næsehorns brede mund, der er perfekt tilpasset til at græsse med.

Sort næsehorn

Det sorte næsehorn er, præcis som sin hvide slægtning, gråt. De vildledende farveangivelser stammer fra en fejloversættelse af det engelske ”wide”, der hentyder til det hvide næsehorns brede mund, der er perfekt tilpasset til at græsse med. Det lyder dog meget som ”white”, hvorved det hvide næsehorn fik sit navn, og sidenhen fik også det sorte næsehorn sit navn. Herefter har navnet hængt ved, men det sorte næsehorn kaldes indimellem også det spidssnudede næsehorn. Det sorte næsehorn kendes nemlig på sin spidse ovelæbe, som det benytter, nærmest som en lille snabel, til at æde blade med.

Det sorte næsehorn har to horn, hvoraf det forreste ofte er længst. Hornene er ikke lavet af knogle, men derimod af keratin, som vores hår og negle også består af. Det forreste horn kan måle helt op til 128 cm, hvorimod det bagerste horn, ”kun” kommer op på ca. 50 cm. I visse tilfælde kan enkelte individer have et tredje, men meget mindre horn. Hunnernes horn er oftest længere, men tyndere, end hannernes.

De sorte næsehorn er solitære - hvilket betyder, at de foretrækker at leve alene. Af denne årsag er sorte næsehorn mere besværlige at arbejde med i fangenskab. Hunnerne er drægtige i 18 måneder og føder en kalv på omkring 20 kg. Når kalven er mellem 2 – 2,5 år gammel forlader den sin mor.

Oprindeligt levede det sorte næsehorn i store dele af Afrika syd for Sahara, med undtagelse af afløbsområdet for Congo floden. I dag findes det udelukkende i Cameroon, Kenya og Syd Afrika, og kun i små fragmenterede områder.
Det sorte næsehorn lever i meget varierede habitater. De findes i områder lige fra ørkener til græssletter, og lever ligeledes i både tropiske- og subtropiske områder. Oftest ses de dog i områder, hvor græssavanne støder op til skovområder. Hvis der er mulighed for det, lever det sorte næsehorn med maksimalt 25 km. til vand.

Jagt på næsehornets horn
Krybskytteri er desværre blevet et stigende problem for alle arter af næsehorn, også det sorte næsehorn, som vi har i Ree Park Safari. Krybskytte-kartellernes jagt på hornene, som hovedsagelig er eftertragtede på det asiatiske marked, er nu også nået til zoos, safariparker og museer.
Derfor er alle vores næsehorn beskyttet og overvåget 24 timer i døgnet.

Vi samarbejder med det lokale politi, og internationalt samarbejder vi, gennem vores netværk og europol, på at beskytte næsehornene. Alle udstillede horn fra næsehornet i Ree Park Safari er derfor kopier, som er lavet af plastik.

Se hvordan og hvornår dyrene i Ree Park Safari bliver fodret

Afrikanske dyr

Afrika er det største kontinent i Ree Park. Her møder du bl.a. dyrenes konge, verdens højeste dyr og verdens hurtigste dyr.
Kontinentet er opdelt i 4 områder med hver sit særpræg og særlige dyr

Ovenfor kan du vælge dig ind på alle de Afrikanske dyr vi har i Ree Park Safari.

Katanga Hill - i løvernes rige

Tag turen ad den lange træbro op til Kopjen, de store klippeformationer på toppen af bakkerne i Katanga Hill. Herfra har du og dyrenes konge en fantastisk udsigt over græssavannen. Her kan løverne boltre sig på 1 hektar og de har rig lejlighed til at få rørt deres mægtige muskler i det kuperede område.

 

Græssavannen

På græssavannen møder du mange af de afrikanske dyr, bl.a. giraf, sort næsehorn, struds, zebra, gnu og mange andre fascinerende arter. Du har mulighed for at komme med ind på savannen med én af parkens land rovere. Eller du kan tage en vandretur langs det 10 hektar store område.

 

Busksavannen

Mød danmarks eneste geparder, verdens hurtigste dyr, på busksavannen. Her har de et stort område, hvor de kan spejde langt, præcis som de er gode til, når de store vidder på savannen skal overvåges for byttedyr og potentielle trusler.

Naboerne, de afrikanske vildhunde er ikke nær så hurtige. Til gengæld kan de løbe utrolig langt og samarbejde på en kompleks og effektiv måde.

 

Skovsavannen

Bongoantiloper. Mød dem på skovsavannen tæt ved geparderne. Her har de både adgang til et dejligt skovareal kan få lov at stikke trynen i mudderet. Det går ikke stille for sig!

Ree Park Safari har selvfølgelig mange flere dyr fra Afrika, som også kan se ovenfor: Eland Antilope, Stor Flamingo, Østafrikansk Krontrane, Marabustork, Nubisk Ged, Rosa pelikaner, Sandkat, Afrikansk Sporeskildpadde, Den Afrikanske Struds, Defassa Vandbuk, Zebra Mangust, Grå Jaco, Impala og Penselsvin.

Prøv en Land Rover Safari

Overblik over

fodringer

På kortet kan du få et overblik over, hvor de forskellige fodringer finder sted. 

Kort over fodringer

Planlæg
dit besøg

Dit program
18. august 2017
Der er ikke tilføjet noget til dit program endnu. Du kan planlægge hele din Ree Park dag ved at tilføje aktiviteter til dit program.
    Hent program

    Venligst rotér dit device

    Overblik over 

    fodringer

    Her på kortet kan du se hvor de forskellige fodringer finder sted.

    Afrika
    Nordamerika
    Asien
    Sydamerika
    Continents
    Parkmap