Rosa Pelikan Fugl - Find fakta om pelikanen her | Ree Park Safari

Rosa pelikan

Dyr i afrika

Rosa pelikan har et let rødligt skær i fjerene, hvilket skyldes farvestoffet betacaroten, som de indtager, når de spiser skaldyr. Pelikanen er dog mest kendt for sit undernæb, der kan spiles ud som en sæk og indeholde ca. 10 liter vand.

Rosa pelikan

Rosa pelikan har et let rødligt skær i fjerene, hvilket skyldes farvestoffet betacaroten, som de indtager, når de spiser skaldyr. Pelikanen er dog mest kendt for sit undernæb, der kan spiles ud som en sæk og indeholde ca. 10 liter vand.
Pelikaner lever i store kolonier, hvilket giver en masse fordele. Når pelikanerne skal fange fisk, som er deres hovedføde, samles de i en halvcirkel og svømmer hurtigt mod land, mens de slår med vingerne. På den måde jager de fiskene ind på lavt vand, hvor det er lettere for pelikanerne at fange dem. Når pelikanerne jager alene foregår det ved, at de styrtdykker fra luften og ned i vandet efter fisk. Pelikanens undernæb er meget elastisk og kan spiles ud, så der dannes en sæk. Når pelikanen dykker ned i vandet efter fisk, fyldes denne sæk med vand og på vej tilbage til overfladen sies vandet fra og fisken forbliver i strubesækken og sluges hel.

Nogle bestande af rosa pelikaner lever hele deres liv i Afrika, men der findes knap 3.000 ynglende rosa pelikaner i Europa.

Se hvordan og hvornår dyrene i Ree Park Safari bliver fodret

Størrelse

Hvor stor er pelikanen?

Pelikanen vejer 9-15 kg, og har et vingespænd på helt op til 226-360 cm.

Antal æg

Hvor mange æg lægger pelikanen?

Pelikanen lægger 1-3 æg.

Rugetid

Hvor lang tid ruger pelikanen?

Pelikanen ruger på sine æg i 29-36 dage.

Pelikanen i Ree Park Safari

"...vidste du, at pelikanen bruger sit næb som net, når den fanger fisk i vandet?"

Afrikanske dyr

Afrika er det største kontinent i Ree Park. Her møder du bl.a. dyrenes konge, verdens højeste dyr og verdens hurtigste dyr.
Kontinentet er opdelt i 4 områder med hver sit særpræg og særlige dyr

Ovenfor kan du vælge dig ind på alle de Afrikanske dyr vi har i Ree Park Safari.

Katanga Hill - i løvernes rige

Tag turen ad den lange træbro op til Kopjen, de store klippeformationer på toppen af bakkerne i Katanga Hill. Herfra har du og dyrenes konge en fantastisk udsigt over græssavannen. Her kan løverne boltre sig på 1 hektar og de har rig lejlighed til at få rørt deres mægtige muskler i det kuperede område.

 

Græssavannen

På græssavannen møder du mange af de afrikanske dyr, bl.a. giraf, sort næsehorn, struds, zebra, gnu og mange andre fascinerende arter. Du har mulighed for at komme med ind på savannen med én af parkens land rovere. Eller du kan tage en vandretur langs det 10 hektar store område.

 

Busksavannen

Mød danmarks eneste geparder, verdens hurtigste dyr, på busksavannen. Her har de et stort område, hvor de kan spejde langt, præcis som de er gode til, når de store vidder på savannen skal overvåges for byttedyr og potentielle trusler.

Naboerne, de afrikanske vildhunde er ikke nær så hurtige. Til gengæld kan de løbe utrolig langt og samarbejde på en kompleks og effektiv måde.

 

Skovsavannen

Bongoantiloper. Mød dem på skovsavannen tæt ved geparderne. Her har de både adgang til et dejligt skovareal kan få lov at stikke trynen i mudderet. Det går ikke stille for sig!

Ree Park Safari har selvfølgelig mange flere dyr fra Afrika, som også kan se ovenfor: Eland Antilope, Stor Flamingo, Østafrikansk Krontrane, Marabustork, Nubisk Ged, Rosa pelikaner, Sandkat, Afrikansk Sporeskildpadde, Den Afrikanske Struds, Defassa Vandbuk, Zebra Mangust, Grå Jaco, Impala og Penselsvin.

Prøv en Land Rover Safari

Overblik over

fodringer

På kortet kan du få et overblik over, hvor de forskellige fodringer finder sted. 

Kort over fodringer

Planlæg
dit besøg

Dit program
18. august 2017
Der er ikke tilføjet noget til dit program endnu. Du kan planlægge hele din Ree Park dag ved at tilføje aktiviteter til dit program.
    Hent program

    Venligst rotér dit device

    Overblik over 

    fodringer

    Her på kortet kan du se hvor de forskellige fodringer finder sted.

    Afrika
    Nordamerika
    Asien
    Sydamerika
    Continents
    Parkmap