Sov på savannen for grupper

Hold familieweekend på savannen

Skal du holde familietræf, fætter-kusine fest, fødselsdag eller lignende, så er en overnatning i Ree Park Safari en sjov og anderledes oplevelse både at være sammen på for både børn og voksne.

På lejrpladsen er der slået store rangertelte op, hvor både børn og voksne skal sove.

Under hele opholdet er der en guide tilknyttet gruppen. Guiden viser rundt, svarer på spørgsmål, er nattevagt og fortæller spændende historier om vilde dyr.

Med en sov på savannen for private får I mulighed for at opleve Ree Park Safari på helt nært hold, når jeres guide tager jer med på en spændende tur gennem parkens fascinerende naturområder, tæt på alverdens dyr.

 

Send en forespørgsel via kontaktformularen nederst på siden og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Priser og indhold

Det får I:

  • Entré til Ree Park Safari 2 dage (ankomst- og afrejsedag)
  • Togtur med Amerika Expressen eller Land Rover Safari. På dagen planlægges det hvilken af turene der er inkl., det er IKKE muligt at ønske selv.
  • Overnatning i stort rangertelt for op til 25 personer
  • Personlig guide
  • VIP-fodring af dyrene
  • Gå på opdagelse på egen hånd i Ree Park Safari
  • Slangefremvisning
  • Walking safari – guidet rundvisning i parken

 

Priser – Sov på Savannen for private

Kr. 8.500,-
Tag en ekstra nat med for kun kr. 3.500,-

Årskort eller andre billettyper giver ikke rabat på overnatninger.

Praktisk information

Der skal være ro fra kl. 22:00, hvor det heller ikke er tilladt at færdes på egen hånd i parken. Hygge omkring bålet er tilladt efter kl. 22:00, med det forbehold at der ikke er højlydt aktivitet.

Der er 50 – 150 meter til nærmeste toilet afhængigt af, hvilken lejr I skal overnatte i.

Såfremt I ankommer før kl. 15.45, vil personalet i Safari Shoppen anvise jer, hvor I kan stille jeres bagage.
Vi kan tilbyde begrænset køleskabsplads.

Mad og drikke

I kan bestille lækre grillpakker og drikkevarer, som I kan grille ved jeres shelter med udsigt til dyrene.

Der er bålplads med rist i lejren, hvor I kan tilberede mad. Ved Watoto Kaya legepladsen er der køkkenfaciliteter med vand, som kan benyttes.

Vælger I selv at medbringe mad, gør vi opmærksom på, at I selv skal have bestik, service etc. med.

Forespørg overnatning

Sov på savannen for grupper (ikke skoleklasser)
Navn på kontaktperson
Navn på kontaktperson
Fornavn
Efternavn