Karsten Ree slipper næsehornet Mandela løs

Siden bruger cookies. Klik på godkend for at slippe for denne besked

Godkend

Mandela 

med mor Bashira

Mandela blev født nytårsnat 2015 og 3 år gammel får han nu mulighed for at leve det frie liv i Rwanda

Karsten Ree slipper næsehornet Mandela løs

For første gang sendes et sort næsehorn, født i en skandinavisk zoologisk have, tilbage til genudsætning i naturen, med henblik på at genopbygge og bevare arten på artens tidligere territorier.

’Da Ree Park for år tilbage begyndte at arbejde med det sorte næsehorn, var det selvfølgelig med en klar bevidsthed om, at vi dermed husede en af verdens mest sjældne og eftertragtede dyrearter. Den store drøm var selvfølgelig at få det sorte næsehorn til at trives og formere sig i Ree Park og måtte det ultimativt komme til at et af vores næsehorn en dag skulle få lov til at opleve, at blive sendt til Afrika med henblik på genudsætning i den vilde natur, så ville ringen være sluttet, udtaler Jesper Stagegaard, direktør i Ree Park Safari.

Karsten Ree, som købte Ree Park Safari, fordi hans hjerte banker for naturen og arbejdet med de truede dyrearter, glæder sig også meget over, at det er muligt at sende Mandela tilbage til naturen. ’Det er vigtigt, at vi giver noget videre til de næste generationer. Tænk hvis de også får mulighed for at opleve de store kæmper i deres rette element.’ Siger Karsten Ree.  

Fra teori til virkelighed

For ikke så mange år siden var snakken om genudsætning af dyr, født i zoologiske haver, lidt noget der hørte den teoretiske del af historien til, men udviklingen i naturen og mange arters fortsatte tilbagegang, har desværre gjort, at virkeligheden har indhentet selv de vildeste forestillinger. Med ca. 5.000 sorte næsehorn tilbage i naturen, og krybskytter, der i gennemsnit dræber 3 om dagen for de attraktive horn, så er det ved at være på tid at gøre noget. 

Alt sammen noget der for nu flere år siden kunne synes meget langt væk, men som ikke desto mindre nu er en realitet i Ree Park Safari

Mandela

Nytårsnat 2015 blev det sorte næsehorn, Mandela, født i Ree Park, som den første af sin art i Skandinavien, og glæden var naturligvis stor. Historien starter i 2010, da Mandelas far, Thabo, ankommer til Ree Park, bare 2 år gammel. I 2012 ankommer hunnen, Bashira, og det var kærlighed ved første blik mellem Næsehorn er drægtige i 15 – 16 måneder, så glæden var som sagt stor, da Mandela blev født nytårsnat.

Ikke mindre er glæden her i 2018, da meldingen om, at Mandela nu sammen med 4 andre sorte næsehorn, alle født i fangenskab, nu skal danne basis for at genoprette bestanden af sorte næsehorn i det Østafrikanske land Rwanda. Landet har, som mange måske husker, været plaget af forfærdelige etniske udrensninger og interne uroligheder, men er nu godt på vej til at komme på fode igen, og genskabelsen af nogle af landets naturperler er i fuld gang.

Mandelas nye hjem

Akagera National Park i Rwanda er et af de steder, hvor man igennem en årrække har arbejdet meget succesfuldt med at få genskabt fred og ro til, at naturen atter kan få frit spil. Det er her, stærkt bevogtet af rangere og beskyttet af Akageras sumpområder, at Mandela inden for det næste års tid vil få friheden tilbage og forhåbentlig være med til at genopbygge en vild bestand af sorte næsehorn for eftertiden.

Mandelas rejse starter allerede i november måned i år, hvor første stop på rejsen til bage til friheden, er Dvur Kralové Zoo i Tjekkiet, hvor han skal gå sammen med 4 andre næsehorn, indtil rejsen mod Akagera National Park efter planen kommer til at foregå i juni 2019.

Mandela 

blev født nytårsnat og er i dag 3 år 

Mandela bliver det første næsehorn, som er født i en skandinavisk zoo, som sættes ud i naturen 

"’Det er vigtigt, at vi giver noget videre til de næste generationer. Tænk hvis de også får mulighed for at opleve de store kæmper i deres rette element.’"

Karsten Ree

Mandela 

har et godt temperament

Mandela leger lidt, mens mor Bashira forsøger at slappe af

Planlæg
dit besøg

Dit program
18. august 2017
Der er ikke tilføjet noget til dit program endnu. Du kan planlægge hele din Ree Park dag ved at tilføje aktiviteter til dit program.
    Hent program