HVAD SØGER DU?

SYDAMERIKA

Sydamerika

På det sydamerikanske kontinent kan du komme helt tæt på dyrene, der kommer fra Andesbjergenes højland, den såkaldte altiplato eller paramo, den træløse græssteppe kaldet pampassen og lavlandets tropiske vådområder. Nanduen, alpacaen, vicunjaen og den lille hurtige mara er alle fredelige dyr, som gerne vil have besøg af publikum. Derfor er det muligt at gå helt inde hos dyrene.

Inka trail

Følg Inka Trail, der er ca. 1 km lang og fører dig igennem Sydamerika området med nandu, vikunja, mara og tamæslet.

Det er også her, i Sydamerika, at du møder æslerne. Det er ikke tilladt at røre dyrene i parken, men æslerne må du gerne klappe.

Madagaskar abeøerne

Mød også de sydamerikanske aber - dødningehovedaber, rødhåndet tamariner og edderkopaber - og kæmpemyreslugeren, nanduen, solparakitten, den blågule ara og den mørkerøde ara.

Sydamerikanske dyr

Sydamerika

Mara

Mara / Dolichotis patagonum

Maraen er i familie med marsvinet. De er almindelige på stepperne i Argentina, men findes også i andre dele af Sydamerika. Det er den 4. største gnaver i verden og kan nå en højde på 45 cm. Der findes to arter af mara, Patagonsk mara (Dolichotis patagonum) og Chacoan mara (Dolichotis salinicola).

Maraen, også kaldet pampasharen, er en stor langbenet gnaver, der ligner og opfører sig lidt som en lille hjort. Den har en vis kraveagtig plat på halsen og en hvidlig frynsekant på bagpartiet. Snuden er lang, og ører og øjne store. Arten kan løbe op til 29 km/t og er set springe op til 2 m. De lever primært af græs og lavt voksende buske.

Nandu

Greater Rhea / Rhea americana

Til trods for at Nanduen er en strudsefugl og tilhører ordren Struthinoiformes, som bl.a. omfatter strudse, emuer og kiwier, så tilhører nanduen en anden familiegruppe, nemlig Rheidae. Den tætteste nulevende slægtning til nanduen er strudsen. Nanduen er den største fugl på det Sydamerikanske kontinent med. Den kan ikke flyve, men den kan løbe meget stærkt, helt op til 60 km/t. De store vinger, som den spreder ud når den løber, virker som et sejl. De bruger også vingerne til fremvisning overfor en potentiel mage eller konkurrenter.

Kæmpemyresluger

Giant anteater / Myrmecophaga tridactyla

Kæmpemyresluger er den største af 4 myreslugerarter. 

Det mest kendetegnende ved myreslugeren er den lange snude og busket hale. Selve snuden er dannet ved, at den nedre og øvre kæbe er fusioneret med hinanden. Myreslugeren er dog i stand til at åbne munden en smule ved at rotere med den nedre kæbe. Dette giver en stor nok åbning til at dens 50-60 cm lange, cylindriske tunge på (⌀=1cm) kan stikke ud og fange insekter. De fleste pattedyr har deres tunge fæstnet til tungebenet (hyoidknoglen), men myreslugeren har dens tunge fæstnet direkte på sternum. 

Vikunja

Vicuna / Vicugna vicugna

Er sammen med alpakaen den mindste art i familien Camelidae. Vikunjaen har en kropslængde på 1,25-1,9 meter, og en skulderhøjde på 70-110 cm. De har en slank krop og hals, der giver dem et elegant udseende. Vikunjaer ligner af udseende guamacoen, men er kun ¼ af dens størrelse. Vikunjaerne har også en tungere hjerne end guanacoerne. 

Æsel

Ass / Equus asinus

Æsler ligner heste af udseende og er kendetegnet ved deres store hoveder, længe øre og ko-lignende haler. Æsler kommer i mange forskellige farver: hvid, sort, plettet, mange nuancer af brun og grå. Den mest almindelig farve er ”musegrå”. De fleste ensfarvede æsler har en mørk rygstribe fra manken til hale og en mørk stribe på tværs af deres skuldre. De har en oprejst manke, og mangler pandelokken, som ses hos heste.

Colombiansk edderkopabe

Colombian Black Spider Monkey /Ateles fusciceps rufiventris

Det er let er se hvorfor disse aber har fået deres navn. Ser man deres silhuet på afstand ligner de en stor edderkop der spinder sig igennem skoven. Deres spinkle figur er typisk for halvaber. De bruger både arme, ben og hale til at gribe fat i grenene. Undersiden af halen har ingen hår, til gengæld hård hud, og fungerer derfor som et femte lem. Mønstret i denne hårde hud skulle efter sigende være lige så unikt som menneskers fingeraftryk. De ses sjældent løbe på alle fire, men svinger sig i armene eller klatrer. De har ingen tommelfingre på hænderne (men har 5 tæer på fødderne), hvilket er en tilpasning til deres måde at bevæge sig i træerne på, men det betyder også, at de har svært ved at arbejde med små genstande med hænderne.

Alpaka

Alpaca / Lama pacos

Alpakaen er den mindste af de domesticerede dyr fra familien Camelidae (om inkludere kameler, lamaer og guanacoen). En voksen alpaka vejer 55-66 kg og har en kropslængde på 120-225 cm og har en skulderhøjde på 90-130 cm. Alpakaen har en slank krop og hals. Dens hoved er lille med store ører.  

Pelsen er enten ensfarvet eller multifarvet og kan komme i op til 22 farver fra hvid til brun.

Rødhåndet tamarin

Midas tamarin / Saguinus midas

Fra hoved til krop måler den rødhåndet tamarin 20,5-28 cm og har en halelængde på 31,5 – 44 cm. Arten udviser ikke nogen seksuel dimorfisme. Rødhåndet tamarin har en sort pels med gullige stænk på ryggen. Ansigtet er ligeledes sort, men pelsen omkring næste og mund er sparsom. Fødderne har en karakteristisk gullig/gylden/orange farve. De har klør på alle fingre og tæer på nær storetå, hvor de har den karakteristiske flade primatnegl.

Solparakit

Sun parakeet/ Aratinga solstitalis

Solparakitterne er en af de mest farvestrålende papegøjearter. Deres fjerdragt er klar gul med røde, orange, grønne og blå markeringer fordelt over kroppen. En kridhvid ring indrammer de dybt brune øjne, mens næbbet og benene er mørke.

Solparakitter lever i par i flokke på op til ca. 15 individer, som sammen bevæger sig rundt under fødesøgningen. Mens fuglene spiser, er de bemærkelsesværdigt stille, men lige så snart de letter igen, er de overordentlig larmende. Så på trods af deres iøjnefaldende fjerdragt, vil man oftest høre flokken før man ser dem.

Blågul ara

Den blågul ara er en af de største papegøjearter med en længde på 81-91,5 cm og en vægt fra 0,9-1,8kg, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig. Ungfuglene har samme udseende men mørk iris. Næbbet er sort og meget kraftigt og benyttes til at åbne nødder og frøskaller. De har gule øjne og ansigtet besår af hvid hud og flere sorte fjer-linjer omkring øjnene.

Dødningehovedabe

Bolivian squirrel monkey / Saimiri boliviensis boliviensis

Dødningehovedabers pels er tæt, kort og generelt gullig-gyldenbrun nuance, med sort pels på hovedet. Dødningehovedaben har i ansigtet en hvid ”maske” som indrammer øjnene.

Den har en utrolig lang hale, som den bruger til at støtte og holde balancen med. I modsætning til kapucineraben kan den ikke bruge halen til at gribe med.

Dødningehovedabens korte, spidse tænder og det korte tarmsystem er tilpasset til at spise bl.a. insekter.

Madagaskar

Colombiansk edderkopabe

Colombian Black Spider Monkey /Ateles fusciceps rufiventris

Det er let er se hvorfor disse aber har fået deres navn. Ser man deres silhuet på afstand ligner de en stor edderkop der spinder sig igennem skoven. Deres spinkle figur er typisk for halvaber. De bruger både arme, ben og hale til at gribe fat i grenene. Undersiden af halen har ingen hår, til gengæld hård hud, og fungerer derfor som et femte lem. Mønstret i denne hårde hud skulle efter sigende være lige så unikt som menneskers fingeraftryk. De ses sjældent løbe på alle fire, men svinger sig i armene eller klatrer. De har ingen tommelfingre på hænderne (men har 5 tæer på fødderne), hvilket er en tilpasning til deres måde at bevæge sig i træerne på, men det betyder også, at de har svært ved at arbejde med små genstande med hænderne.

Dødningehovedabe

Bolivian squirrel monkey / Saimiri boliviensis boliviensis

Dødningehovedabers pels er tæt, kort og generelt gullig-gyldenbrun nuance, med sort pels på hovedet. Dødningehovedaben har i ansigtet en hvid ”maske” som indrammer øjnene.

Den har en utrolig lang hale, som den bruger til at støtte og holde balancen med. I modsætning til kapucineraben kan den ikke bruge halen til at gribe med.

Dødningehovedabens korte, spidse tænder og det korte tarmsystem er tilpasset til at spise bl.a. insekter.