Værd at vide om PRÆRIEHUNDEN
De sorthalede præriehunde lever på de åbne græsvidder i Nordamerika. De er ikke kræsne hvad føde angår, men kræver at der er åbent vand i nærheden, samt at jorden hverken er for løs eller fugtig, til at grave deres gangsystemer i. Tidligere var den sorthalede præriehund vidt udbredt, men nu ses den fortrinsvist i beskyttede områder.
Præriehunden lever i storfamilier, med en enkelt eller to dominerende hanner. Hannerne er større end hunnerne, men begge køn forsvarer territoriet. Præriehundene lever i underjordiske gangsystemer, og hele flokken hjælper hinanden med at samle føde, opretholde territoriet, og med at holde øje med rovdyr.
Der vil altid være mindst én præriehund, der holder vagt, mens de andre familiemedlemmer søger føde. Opdager vagten en fare, rejser den sig på bagbenene og bjæffer, hvorved hele flokken søger tilflugt i det underjordiske hulesystem.
Gode kolonier kan gå i arv i generationer, og udbygges hver år. Den største koloni af sorthalede præriehunde man kender til, dækkede et område på ca. 65.000 km2, og bestod af ca. 400 millioner præriehunde. Normalt er kolonierne dog noget mindre, med gangsystemer på op mod 33 meter, der går ned til 5 meter under jorden. Sådanne systemer kan have op mod 70 indgange, og beskytter deres beboere mod både klimaet og mod rovdyr.
