Værd at vide om RØD VARI LEMUR
Røde vari lemurer lever i familiegrupper, som når der er rigeligt med føde, kan tælle helt op til 30 dyr. I tørtiden deler grupperne sig ofte op, og består nu af smågrupper med bare 2-5 individer. Flokken har et territorium, som de forsvarer mod andre grupper af røde vari lemurer. Det er hunnerne, som bestemmer i flokken, og ligeledes hunnerne, der forsvarer territoriet. De har udviklet et advarselssystem med mindst 12 forskellige alarmlyde. Disse alarmkald bruges til at advare hinanden mod farer, herunder slanger, rovfugle, større pattedyr og mennesker.
Hunnerne bygger deres rede i et stort træ i midten af flokkens territorium. Når ungerne er født, vil hun efterlade dem i reden, når hun selv søger føde. Her vil andre flokmedlemmer overvåge og forsvarer ungerne.