HVAD SØGER DU?

Lær alt om...

Dødningehovedaben

Det er Amazonasskovene der er hjemsted for denne lille dagaktive abe som lever i grupper på 10-50 individer. Dødningehovedaben lever størstedelen af livet i trækronerne i ca. 30 meters højde, og den bevæger sig kun sjældent ned på jorden for at søge føde.

Værd at vide om DØDNINGEHOVEDABEN

Det er Amazonasskovene der er hjemsted for denne lille dagaktive abe som lever i grupper på 10-50 individer. Dødningehovedaben lever størstedelen af livet i trækronerne i ca. 30 meters højde, og den bevæger sig kun sjældent ned på jorden for at søge føde. Den lange hale bruges til at holde balancen, og aben bevæger sig adræt rundt, selv på meget tynde og bevægelige grene.

Ofte ses dødningehovedaben sammen med, eller i nærheden af, kapucineraber. De to forskellige arter forstår til fulde hinandens alarmkald, og de hjælper derved hinanden med at holde øje med farer. Dødningehovedaberne er meget mindre end kapucinerne, og de to arter konkurrerer derfor ikke om de samme fødeemner.

Dødningehovedaber er meget sociale dyr. Gruppen kommunikerer indbyrdes bl.a. ved mange forskellige lyde, og et enkelt advarselskald er nok til at drive hele flokken på flugt.

De regnskovsområder, hvor dødningehovedaben naturligt lever, forsvinder med foruroligende hast til fordel for kvægdrift og landbrug. Ydermere har flere arter af dødningehovedaben været genstand for indfangning og eksport som forsøgs- og kæledyr til USA og Europa. Arten er krævende og svær at få til at fungere i fangenskab.

Dødninge- hovedaberne har deres egen ø

I Ree Park Safari kan du møde dødningehovedaberne på deres helt egen ø. De kan frit bevæge sig mellem stald og øen. Du er meget velkommen indenfor på øen hos dødningehovedaberne, og hvis bare du har øjnene, eller måske især ørerne, godt med dig, vil du snart kunne nyde synet af de mange frække aber i trækronerne.

Quote

Vidste du, at...

"... dødningehovedaberne har fået deres lidt uhyggelige navn, efter de hvide og sorte ansigtsmarkeringer, der kan ligne et skelethoved."

Her er lidt fakta om dødningehovedaben

Hvad spiser dødningehoveaben?

Dødningehovedaben er bestemt ikke kræsen. Den lever primært af frugter og insekter, men også af bær, nødder, frø, blomster, blade og små hvirveldyr såsom flagermus, fugle og æg.

Hvor længe er dødningehovedaben drægtig?

Dødningehovedaben er drægtig i 152-172 dage.

Hvor stor er dødningehovedaben?

Dødningehovedabens krop er 28-36 cm og halen er 35-46 cm.