Madagaskar
Abeøerne er et 2 hektar stort område, som består af i alt 8 øer. Øerne dyreliv består af flere forskellige arter:
Katta lemurer, rød vari lemurer, hvidhovedet brune lemurer, hvidhåndede Gibbonaber, edderkopaber og de små dødningehovedaber.
På abeøerne og Madagaskar har du mulighed for at komme helt ind til menneskets nærmeste slægtning. Aberne klatrer, svinger, snor sig og løber rundt på rebstiger, træer og på rafter - lige ved siden af eller over hovedet på dig. Aberne lever frit i dette område og som publikum har du mulighed for at se deres finurlige og sjove hverdag helt tæt på.