Ree Park - Danmarks bedste oplevelse
Ree Park er nomineret til Danmarks bedste oplevelse.
Tusind tak for nomineringen, hjælp os med at vinde.
Stem og vind præmier for 25.000 kr.
Ree Park er nomineret til Danmarks bedste oplevelse.
Tusind tak for nomineringen, hjælp os med at vinde.
Stem og vind præmier for 25.000 kr.
HVAD SØGER DU?
Der findes i dag mange forskellige racer af minigrise, de fleste med forskellig oprindelse, da ”minigris” er en betegnelse, der bruges til at adskille de små racer af grise fra de mere gængse store svin og grise. Mange mener dog, at det asiatiske hængebugsvin er en fælles stamform eller inspiration for de fleste af dem.
Minigrise findes kun som tamme dyr. De er udbredt over hele verden, men enkelte racer kan være begrænsede til racespecifikke leveområder.
Der findes minigrise i mange forskellige størrelser og farver.
Fælles for alle minigrise er dog, at de skal være under 50 cm høje. Deres vægt svinger meget, hvor de mindste ikke vejer mere end 25 kg, og de største kan komme op på over 75 kg.
Farven hos grisene kan være alt fra helt lys, som gængse landbrugsgrise, og til helt sorte/mørke, som hos vildsvin. De ses ofte med forskellige kombinationer af farver og pletter, der er racebestemt.
Minigrisene blev aktivt fremavlet i slutningen af 1960’erne til brug i medicinal industrien. Her blev grise og svin brugt til forsøg, da deres krop på mange måder ligner og opfører sig som menneskets. Konventionelle svin var dog for store, og ofte upraktiske at holde som forsøgsdyr, hvilket skabte behovet for en mindre gris.
I takt med medicinalindustriens fremskridt i avlen af minigrise, steg deres population som kæledyr ligeledes. Grise er generelt rigtig kloge og renlige dyr, men grundet deres størrelse, er de udfordrende at holde som kæledyr. Med fremgangen af minigrise, kunne man nu holde dem som kæledyr på ligefod med f.eks. hunde. Dog giver den stigende popularitet af minigrise problemer, da avlerne begynder at indavle grisene for at mindske deres størrelse, hvilket kan forårsage tab af genetisk variation.
Du kan opleve Ree Park Safaris minigrise både i deres udeanlæg og i stalden på Farmen.
Som de fleste andre grisearter, er minigrisen altædende. De roder i jorden med deres følsomme tryne efter insekter, æg, rødder, spirer, nødder o.l.
Minigrise er drægtige i 3 måneder, 3 uger og 3 dage, hvorefter de får 5-8 unger.
Minigrisen bliver ca. 50 cm. høj, med en længde på 70-90 cm.
Derudover skal minigrise veje mellem 25-70 kg for at kunne klassificeres som minigris.